Nyhed
14. oktober 2022
Foto: Ulrik Bramsen Joensen
Hvordan reagerer du på modgang, fysisk udmattelse og søvnmangel? De spørgsmål fandt fodbolddrengene fra Oure Efterskole svar på under temauge om grænser.
”I bliver delt ind i hold på 6 personer og så skal I løbe i 24 timer. I må hvile, når det ikke er jeres tur til at løbe, men mindst én løber fra hvert hold skal være i gang i de 24 timer. I får 200 kr. til mad til hvert hold”.
Den besked fik fodbolddrengene på Oure Efterskole, da temaugen for hele efterskolen startede. Der var ikke lutter begejstring over beskeden blandt drengene, hvoraf mange af dem hellere ville have været med fodboldpigerne på tur ud af huset. Men trænerne havde andre planer med de unge drenge; deres grænser skulle testes af – både fysisk og mentalt.
”Flere af drengene taler en del om, at de gerne vil være professionelle fodboldspillere, men sidder samtidig med en pose chips og en cola i hånden meget af tiden, og det hænger ikke sammen. Så vi ville gerne vise drengene, at hvis man gerne vil nå langt med sin sport, er man nødt til at yde og presse sig selv”, fortæller fodboldtræner Kasper Friis, som var en af kræfterne bag 24-timers løbet.
Løbet var en del af den temauge, som drengene var på og som havde hovedtemaet Grænser. Et tema, der både handlede om at få afprøvet sine grænser fysisk, men også som forberedelse til den studietur, som fodbolddrengene skal på i foråret, hvor turen går til Slovenien. En forberedelse til, hvordan man som ung efterskoleelev reagerer, når man møder en ny kultur og krydser landegrænser.
Selvom nogle af drengene endte med at løbe op mod 50 km i løbet af de 24 timer, var det for fodboldtrænerne på Oure Efterskole ikke det fysiske pres på eleverne, der betød mest. Det var det mentale. At kunne indstille sig selv på, at man skal overkomme en opgave, der ikke er den fedeste i verden, er en af de ting, de unge drenge gerne skulle få ud af det, fortæller Kasper Friis.
”De fleste af de her unge drenge har ikke oplevet den store modgang endnu, så vi ville gerne vise dem deres eget reaktionsmønster, når livet præsenterer dem for en knap så fed opgave, som skal gennemføres. Dykker jeg ned i et hul af selvynk eller finder jeg styrken til at gennemføre med de parametre, livet har givet? Det var det store spørgsmål, som drengene gerne skulle få svar på”, fortæller træneren.
Flere af drengene havde svært ved at finde styrken til at gennemføre og i løbet af aftenen og natten, blev der færre og færre deltagere, der fandt vej til banen, når det blev deres tur til at løbe. En lille hård kerne fortsatte dog og fandt en styrke i fællesskabet.
”Da vi startede om eftermiddagen ville man bare gerne løbe, men de omgange, der foregik om natten var svære at komme igennem. Det havde regnet de første fem timer, så det gav en lidt opgivende stemning. Men for os, der blev, var det faktisk ret hyggeligt. Så sad vi rundt om bålet sammen med lærerne, når det ikke var vores tur til at løbe, i stedet for at lægge os til at sove i teltet. Der var et fedt sammenhold”, fortæller Balder, der var en af de drenge, der holdt ud hele vejen.
Drengene stillede med 11 hold til start kl. 13, men da de 24 timer var gået, var der ikke nogle af holdene, udover trænerholdet, der havde formået at holde en løber i gang hele perioden. Indsatsen fra de drenge, som blev og kæmpede videre, til trods for, at deres holdkammerater faldt fra, gik dog ikke ubemærket hen.
Da løbet efter de 24 timer blev afsluttet med tiltrængte grillpølser, hev trænerne fem drenge op foran resten af truppen.
”De her drenge gik forrest og fandt styrken til at gennemføre. De fik prøvet deres grænser af og de fandt ud af, at de rent faktisk er i stand til at tackle det, når tingene bliver svære. Det ville vi gerne fremhæve og derfor synes vi de skulle have en anerkendelse”, fortæller Kasper Friis.
Udover anerkendelsen foran hele truppen, blev de fem drenge inviteret på sushi af trænerstaben. Det faldt i god jord hos drengene.
”Der var jo ikke nogle af vores hold, der vandt, men hvis du har presset dig selv til det yderste, har du gjort hvad du skulle, så det var ret fedt at blive inviteret ud af trænerne og det var mega hyggeligt at komme lidt ud af huset”, fortæller Balder, der bliver bakket op af Gustav, der også var en af dem, der holdt ud.
”Sådan et løb er jo ikke noget man prøver hver dag, så vi har fået testet vores grænser af for hvor langt man kan løbe og hvor meget man kan presse sig selv, når man bliver sat i sådan en situation. Vi kunne jo godt se, at vi var nogle af dem, der havde holdt bedst ud, så da de sagde, at de gerne ville se fem gutter oppe foran, tænkte jeg nok, at jeg var en af dem. Det var ret fedt at få den anerkendelse”, fortæller han.
Dagen efter 24-timers løbet havde de unge fodbolddrenge i den grad brug for lidt ny energi, og det fik de heldigvis også, da Bo Henriksen kiggede forbi. Han holdt et foredrag for drengene med budskabet om, at kollektiv, positiv energi kan have en kæmpe betydning for et fodboldhold.
Den stemning blev taget med ud på fodboldbanen, hvor Bo Henriksen stod for træningen. Til stor begejstring for drengene, som synes det vat fedt at have besøg af så dygtig en træner, som har arbejdet med mange af de store navne, og som netop har skrevet kontrakt med de Schweiziske mestre FC Zürich.