Nyhed
Brev fra en højskoleelev: Vi mødtes – skiltes - og mødes nu igen
12. september 2023
Helena og Louise mødte hinanden på Oure Højskole, hvor de blev rigtig gode venner
Vi har haft fornøjelsen af rigtig mange højskoleelever de sidste knap 35 år. Mange af dem sender ofte en hilsen efter endt ophold. Du kan læse et udpluk af dem i artikelserien "Brev fra en højskoleelev"
Vi mødtes – skiltes - og mødes nu igen
Brev fra Louise Bruun
På vej mod Sydfyn sad jeg i min fars bil og tænkte: Hvad fanden har du gang i?
Først der gik det for alvor op for mig, at jeg skulle på højskole, og det selvom jeg havde været skrevet op i næsten et år.
Corona havde i vinteren ’22 stadig et tag om Danmark og vores start var blevet udskudt. I et forsøg på at indhente tabt tid, lavede vi på skuespilholdet intro-videoer om os selv.
Jeg husker tydeligt, at jeg fortalte om de andre min far over aftensmad og sagde, ”Der er en amerikaner – Helena – på holdet, og hun virker super super sød”.
Klip til et par uger senere, hvor vores hverdag på højskolen begynder, og jeg synes Helena har de vildeste attitudeproblemer. Det viste sig at være jetlag.
Højskole er et helt specielt sted at møde mennesker, og jeg er af den overbevisning, at lige netop skuespil var med til at forme det, der forhåbentligt vil være et livslangt venskab.
Med vores lærer fik vi skabt et rum, et kendskab, og en forbindelse til hinanden, som er svær at genskabe andre steder.
At jeg efter et år kan sidde på en sofa i USA, fuldstændig integreret i Helenas familie, hvor vi jævnligt mindes vores tid på Oure med nostalgiens særprægede savn, vidner for mig om det helt specielle, som højskole kan. En person, som jeg brugte et halvt år med, føles det som om, jeg har kendt altid. Et liv, der blev levet for et år siden, føles som om det skete sidste weekend. Og de tre måneder jeg har med Helena i USA, flyver afsted.
Så hvad fanden havde jeg gang i?
Arguably one of the best decisions of my life.
