
Bliv mere tryg til søs. Både alene og sammen med andre. Dette kursus er udviklet i samarbejde med Søsportens Sikkerhedsråd.
Varighed: 5 dage
Dato: Uge 15 (mandag-fredag)
Priser: 4.480 kr. (dobbeltværelse) / 5.480 (enkeltværelse) / 3.135 (dagskursist/sover hjemme)
Danmark er en sejlernation, og måske har du altid drømt om at lære at sejle? Måske er du allerede i gang med sejler-eventyret, men føler ikke helt, at du har det nødvendige overblik? Du har måske allerede købt en båd, men din familie og dine venner er ikke 100 % trygge ved at sejle på den? Eller måske vil du bare lære noget mere om at være sikker til søs? Hvis du kan svare ”ja” til et af spørgsmålene, er dette kursus helt sikkert både noget for dig og dine medsejlende gaster.
Oure Idrætshøjskole har undervist i sejlads i næsten 35 år, så du er i trygge hænder, når du vælger kurset hos os. På dette 5-dages højskolekursus kombineres sejlundervisning med fællesskab og klassiske højskoleaktiviteter som foredrag, fællessang, kultur, morgensamlinger og selvfølgelig socialt samvær. Målet med kurset er at blive mere tryg ved at tage en sejltur.
All inclusive kursuspakke
Vores kursuspris inkluderer al undervisning, logi og fuld forplejning. Du vil bo på Oure Idrætshøjskole sammen med de andre kursister, og dette giver mulighed for en god indføring i sejlerlivet. Undervisningen har sit udgangspunkt på Lundeborg Havn og Det Sydfynske Øhav - et af Danmarks smukkeste sejler-områder. Aftenerne lokker med socialt samvær, røverhistorier, besøg i ”honesty-baren” og hygge i caféen.
Bliv dagskursist – højskole om dagen - hjemlig komfort om aftenen
Drømmer du om at opleve højskolelivet og fordybe dig i kurset, men foretrækker at sove i din egen seng om aftenen? Som dagskursist på Oure Idrætshøjskole får du den fulde højskoleoplevelse i dagtimerne – med inspirerende undervisning, fællesskab og aktiviteter – mens du har mulighed for at trække dig tilbage til hjemlige rammer om aftenen.
Du bliver en del af det levende miljø på højskolen, hvor du deler oplevelser med andre kursister, deltager i fælles måltider og får adgang til skolens faciliteter i løbet af dagen.
At være dagskursus er en ideel løsning for dig, der bor i nærheden af højskolen.
Link til praktiske oplysninger

Jesper Henriksen
Allerede som 6 årig begyndte Jesper Henriksen at sejle. Det er især friheden ved de åbne farvande, er tiltaler ham. Han er fascineret af de mange mekanismer, der skal gå op, for at sejlads bliver en succes.
Jesper har en stor faglig og taktisk indsigt, og er især stærk som beslutningstager. Han er sejlerkosmopolit, og har vundet forskellige mesterskaber og haft professionelt virke i både USA, New Zealand og Caribien. Desuden har han været tilknyttet sejlads på Oure siden 1992, hvor han selv var elev på højskolen, inden han i 1993 blev underviser.
Jesper underviser i sejlads på Oure Idrætshøjskole og er leder af Oure Sejl Akademi.
Jesper er Cand. Pæd. i generel pædagogik, Master of Arts (Education) fra DPU på Aarhus Universitet. Han er pædagogisk diplomuddannet i ungdomspædagogik fra Danmarks Lærerhøjskole og læreruddannelsen fra Skårup Statsseminarium.
Jesper har skrevet fagartikler om Outdoor Education og været pædagogisk konsulent for bl.a. "Mere bevægelse i folkeskolen". Han er Danmarksmester og sølvvinder til VM i X-99, har været træner i New Zealand, USA og Caribien.
Thomas Veber
Thomas Veber har i over ti år holdt foredrag og kurser om sejlads og bådeliv – altid med fokus på at gøre sejladsen både enkel, tryg og ikke mindst fuld af gode oplevelser. Han har en legende, tryg og humoristisk tilgang til formidling og lægger stor vægt på det sociale og samarbejdet ombord.
Thomas har sejlet over Atlanten flere gange, men kender også de danske farvande indgående, ikke mindst Det Sydfynske Øhav, hvor han selv er vokset op i Marstal på Ærø. Han er forfatter til flere bøger om sejlads og deler desuden sin erfaring og inspiration i foredrag, film og podcasts.
Glæd dig til en tryg og lærerig uge med højt humør, masser af hands-on-erfaring – og højst sandsynligt et par gode historier fra verdenshavene.

Hos Oure Idrætshøjskole får du de nødvendige færdigheder og den viden, der skal til for at tage en sejltur sikkert. På vores 5-dages kursus lærer du om sejladsens grundprincipper, reglerne, og hvordan du kan opretholde et højt sikkerhedsniveau når du er på båden. Vi fokuserer på både praktisk sejlads, sejlerteknik og en række vigtige forholdsregler, som sikrer, at du bliver mere tryg ved det. Vores erfarne instruktører guider dig gennem, hvordan du bedst håndterer både sejlads og eventuelle ulykker, der kan opstå under dine sejleraktiviteter. På kurset lærer du at holde dit grej i orden og forstå de regler, der gælder for sejladser og sikkerhedsregler på vandet, så du kan tage en sejltur sikkert, både alene og med andre på båden.
Når du sejler med andre mennesker, er det ekstra vigtigt at sikre både deres og din egen sikkerhed. På kurset lærer du, hvordan du forbereder både båd og udstyr korrekt, så du kan håndtere alle situationer, der måtte opstå. Vi gennemgår nødvendige sikkerhedsinstrukser og viser, hvordan du kan bruge redningsveste og livliner for at sikre, at du og dine passagerer er trygge under sejladsen. Det er vigtigt at kunne alle forholdsreglerne og have styr på navigationen, så du kan sejle sikkert, selv med passagerer ombord. Husk også at være opmærksom på de krav og regler, der gælder for både og færdselsregler der er ude på vandet. Sørg for at have den rette passageransvarsforsikring, som kan beskytte dig, hvis der skulle opstå problemer.