Fra Jord Til Bord Gravel Korte Kurser

Fra jord til bord: køkkenhave og madlavning i Oures Have

​​En weekend med grøn inspiration: Hvordan skaber du din egen køkkenhave efter regenerative principper – og laver spændende retter af det, du dyrker? En weekend, der styrker krop, hoved og hjerte.

Varighed: 3 dage

Dato: Fredag den 29. maj kl. 19.00 til søndag den 31. maj kl. 13.30 (uge 22)

Priser: 1.250 kr. (dobbeltværelse) / 1.650 kr. (enkeltværelse) / 950 kr. (dagkursist – sover hjemme)

Kom i gang med din egen køkkenhave og nyd maden derfra

Dyk ned i principperne bag den regenerative køkkenhave, og få inspiration og konkrete redskaber til, hvordan du selv kan dyrke grøntsager derhjemme. På kurset får du fingrene i den sydfynske muld, lærer at forstå jorden og arbejder praktisk med at forberede og klargøre bede, så din have kan trives gennem hele sæsonen. Samtidig taler vi om, hvad du kan så og dyrke i din egen have, og hvordan du vælger afgrøder, der passer til dine rammer.

Kurset rummer også en sanselig gastronomisk del, hvor du bliver klogere på nogle af de grundlæggende principper for at komponere velsmagende retter. Vi arbejder med havens grøntsager og (vilde) urter. Du får mulighed for at smage på sæsonens høst og blive inspireret til nye måder at bruge grøntsagerne på.

Igennem hele kurset bliver du opmuntret til at tage dine egne beslutninger og turde eksperimentere mere – både i haven og i køkkenet.

Som afslutning får du et par små planter med hjem, så du kan tage den første bid af haven med dig og plante dem ud i dit eget bed.

Der er også mulighed for yoga og morgenbadning i løbet af weekenden.

Fakta: Regenerativt havebrug er en paraplybetegnelse, der kan bruges i mange have- og landbrugskontekster. Det handler primært om at holde jorden sund, levende og sprøjtefri – i tæt samarbejde med økosystemet omkring den.

Kurset foregår i Oures Have

Hvad er Oures Have?

Oures Have er en markedshave og en forstørret køkkenhave, der dyrker grøntsager direkte til Oures tre spisehuse. Vi arbejder ud fra regenerative og økologiske principper og dyrker omkring 75 forskellige slags grøntsager – fra tomater og kål til krydderurter, blomster og særlige sorter. Haven drives af tre professionelle gartnere, som deler deres viden og inviterer elever med i arbejdet.

Program

Fredag kl. 19.00–20.30/21.00
Ved hjælp af smagsprøver leder Mathilde jer igennem noget af det mest fundamentale i at komponere velsmagende retter: de fem grundsmage. Vi slutter af med en lille sammensætningsøvelse, der både er lærerig og styrker weekendens spirende fællesskab.

Lørdag kl. 09.30–12.30
Vi starter med en rundvisning i Oures Have: Hvad er konteksten, og hvorfor dyrker vi det, som vi gør? Herefter får du en introduktion til de regenerative principper forankret i det praktiske arbejde i haven. Vi skal dufte, sanse og forstå jorden, og du får redskaber til forskellige måder at forberede og klargøre bede på – både når man starter en have og undervejs i sæsonen.

Lørdag kl. 13.30–17.00
Vi starter med at smage os igennem Oures Have og det lille omkringliggende område – denne gang med de gastronomiske briller på. Vi skal høste og sanke til en af aftenens retter, og Mathilde viser, hvilke blomster, urter og andre (måske ukendte) dele af de kultiverede afgrøder, der kan spises og nydes. Vi træner evnen til at udvælge det, vi vil høste, og forbereder sammen dele af den forestående festmiddag.

Lørdag kl. 18.00
Fælles festmiddag

Søndag kl. 09.30–12.30
Hvad skal du så og dyrke i din egen have? Katrine ruster dig til at vælge afgrøder, der passer til din have, og inspirerer dig til at tage dine egne beslutninger og turde eksperimentere mere. Vi dykker også ned i udplantning og vedligehold gennem sæsonen, så du føler dig klar til at gå i gang, når du kommer hjem med dine små planter.

Bliv dagskursist – højskole om dagen - hjemlig komfort om aftenen

Drømmer du om at opleve højskolelivet og fordybe dig i dit kursus, men foretrækker at sove i din egen seng om aftenen? Som dagskursist på Oure Idrætshøjskole får du den fulde højskoleoplevelse i dagtimerne – med inspirerende undervisning, fællesskab og aktiviteter – mens du har mulighed for at trække dig tilbage til hjemlige rammer om aftenen.

Du bliver en del af det levende miljø på højskolen, hvor du deler oplevelser med andre kursister, deltager i fælles måltider og får adgang til skolens faciliteter i løbet af dagen.

At være dagskursus er en ideel løsning for dig, der bor i nærheden af højskolen.

Tilmeld dig her

Link til praktiske oplysninger

Se et skema for ugen her

Mød dine undervisere her

Mød dine undervisere her

Mathilde Vilsen

Mathilde er ansat på Skolerne i Oure i 2025, hvor hun til daglig arbejder og underviser i Højskolens Spisehus. Mathilde er uddannet i fødevarevidenskab og madkultur fra University of Gastronomic Sciences (Italien). Hun brænder for alle dele af maden, lige fra frø til forædling, og har via sin uddannelse besøgt og studeret et vælg af fødevareproduktioner samt smagt sig igennem store dele af verden. Mathilde brænder for at inspirere andre til glæden ved mad og fødevare. Mathilde underviser også på korte kurser og sommerhøjskole i grøn gastronomi.

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 37

Social

kopieret