Nyhed

Sommerferie for børn og voksne

23. april 2024

Image Article Sommerkurser Noa

Nicolai og hans datter Noa har holdt sommerferie på Oure siden Noa var 3 år. Nu er hun 15 og de glæder sig begge til at holde sommerferie på Oure for 13. år i træk.

En sommerferie, hvor både forældre og børn har den fedeste uge. Det er årsagen til, at Nicolai Wassermann og hans datter har valgt at holde deres sommerferie på Oures Sommerkurser 12 år i træk. Til sommer kommer de for 13. gang. Altid i uge 30 – og altid med stor gensynsglæde, når de triller ind på pladsen på Sydfyn.

Nicolai og Noa var afsted for første gang, da Noa var 3 år. De blev begge vilde med konceptet med det samme.

Jeg tænkte bare, nu prøver vi det, og hvis hun ikke er vild med det, må vi jo køre hjem igen. Men hun elskede det, og det samme gjorde jeg”, fortæller Nicolai, der giver en stor del af æren til de unge mennesker, der bruger deres sommer på at være instruktører på sommerkurserne.

Image Article Sommerkurser Noa 2

Instruktørerne er helt exceptionelle. De formår både at aktivere de store og de små, og de favner dem, uanset hvilke udfordringer de har. De bliver inkluderet og det er helt fantastisk”, lyder det fra den erfarne sommerkursist, som sammen med datteren planlægger resten af familiens sommerferie udenom uge 30, så de ved, at de altid kan komme på Oure i den uge.

Hun elsker virkelig at holde sommerferie på Oure. Det er gode minder. Det er et fast program, hvor hun ved hvad hun skal. Det er sjovt og de laver nogle ting, som vi ikke kan genskabe herhjemme. Sammen med instruktørerne og de mange andre unge, får de lov til at lave nogle ting, der bare er sjove og anderledes. Og så det her fællesskab, de bliver en del af. Det er helt specielt”, fortæller Nicolai.

En nem måde at holde ferie på uden kompromiser

Udover de dygtige instruktører, er Nicolai vild med sommer på en højskole fordi det er er nemt, og fordi det er ferie, der er designet til både børn og voksne.

Når man holder ferie på den her måde, skal man ikke gå på det kompromis, vi alle kender, hvor det enten er sjovt for børnene eller forældrene. På Oure er det sjovt for alle fordi der er noget, der rammer begge målgrupper hele dagen. Der synes jeg virkelig Oure kan noget”, fortæller han og henviser til sommerprogrammet, hvor børn og unge inddeles i grupper ud fra deres alder, hvor der dagen lang er planlagt aktiviteter for dem, mens de voksne har valgt sig ind på 1-2 aktiviteter, som de er på formiddag og eftermiddag sammen med de andre voksne.

Og så er det jo en nem måde at holde ferie på. Du skal ikke tænke på mad, underholdning eller andet. Du skal egentlig bare have noget tøj med og så er alt det andet på Oure og hele ugen er planlagt for dig”, fortæller Nicolai.

Image Article Sommerkurser Nicolaj Og Noa
Image Article Sommerkurser Noa Venner

Venskaber og gode minder

Nicolais datter er vokset op med sommerferierne på Oure, og fordi de altid kommer i samme uge, har de hurtigt fået skabt nogle stærke venskaber, som holder ved.

Noa har fået en stor vennegruppe på 10-12 stykker, som hun alle har mødt på Oure og som hun ses med ca. en gang om måneden.

Det glæder Nicolai, at ham og datteren har den her tradition sammen, som samtidig har givet hende så gode venskaber.

Som forælder synes jeg det er fantastisk, at jeg kan give hende den her sommertradition med alle de gode minder det indebærer. Når hun så får børn, kan det være hun har lyst til at føre den videre”, slutter han af.

Vil du også holde din sommerferie på Oure?

Du kan læse meget mere om Oure Sommerkurser her.

Der er i skrivende stund fortsat ledige pladser på Familiekurserne i uge 27 og 32.

Image Article Sommerkurser Noa Skilt