Nyhed
14. december 2021
William har boet hele sit liv i Australien og havde aldrig hørt om højskolekonceptet, da han trådte ind på Oure. Hans australske venner forstår stadig ikke konceptet, men det gør William i den grad.
William har en australsk far, en dansk mor, og har altid boet i Australien. Da han var færdig med gymnasiet og ikke helt vidste hvad næste skridt var, foreslog hans mor ham at tage på højskole i Danmark. William havde aldrig hørt om konceptet og indrømmer også gerne, at han ikke helt havde forstået det, før han ankom til Oure.
”Jeg blev tiltrukket af tanken om, at der ikke var eksamener på højskolen, men udover det, havde jeg ikke helt fanget, hvad det gik ud på. Jeg vidste godt, at der var mange andre unge på skolen, men jeg havde troet, at jeg primært skulle fodbold og så bare lige hilse på de andre elever, når jeg havde fri. Sådan er det bestemt ikke”, fortælleren australieren, der ikke havde drømt om, at fællesskabet og muligheden for at prøve andre sider af sig selv af, fyldte så meget på højskolen.
”Jeg er sådan en type, der ikke har nok i kun én ting. Jeg kan ikke kun gå op i fodbold, men har også brug for teater, musik og mange andre ting. Og det er der plads til og mulighed for på Oure, så jeg er vild med at være her”, fortæller William, som startede i august og skal være på højskolen i et år.
Williams venner i Australien har svært ved at forstå, hvad et højskoleophold går ud på. Hele konceptet med dannelse og personlig udvikling er svært at forklare vennerne, så William siger ofte, at han er på en fodboldskole for at blive uddannet træner.
Fodboldtræner bliver han da også uddannet til i løbet af sit ophold på Oure, men for William er det ikke fodbolden, der fylder mest i hverdagen, som foregår 14.000 km fra hans hjem i Australien. Det er det sociale liv og den rummelighed han oplever.
William passer nemlig ikke helt ind i den stereotype boks, som mange fodboldspillere bliver sat i. Og det er ikke altid, han har fundet, at der er plads til at bevæge sig ud af den boks. Men på Oure gik der ikke længe før han sad ved klaveret i skolens spisesal eller i krea-værkstedet og arbejdede med lerskulpturer.
”Når jeg møder nye mennesker, er jeg den type, der går lidt stille med mine forskellige interesser, fordi jeg lige skal ”find my feet” og undersøge om der er plads og rum til, at jeg byder ind med andet end fodbold. Jeg oplevede ret hurtigt, at der var en ærlighed og respekt mellem mig og de andre fodbolddrenge, som gjorde, at jeg godt kan sætte mig op og spille på klaveret eller være med i en forestilling med eleverne på performance-linjerne. Det gør jo noget ved gruppedynamikken i en fodboldgruppe fordi det kommer bag på de andre, men jeg oplever, at der er plads til det”, fortæller han.
Sammenholdet og fællesskabet er nogle af de ting, der har overrasket William mest ved at komme på Oure. Derudover fremhæver han personlig udvikling som en af de ting, han vil fortælle vennerne i Australien, når de spørger til hans ophold i Danmark. Han kan mærke, hvordan han har lært sig selv bedre at kende, og hvordan han kan tage det med sig i sin passion som træner på fodboldbanen.
”Folk kan mærke det på dig, hvis du ikke er i kontakt med dig selv. Så brænder du ikke igennem som træner. Hvis du går og er usikker på dig selv, har du også svært ved at lære fra dig, så det er bestemt en fordel at være blevet klogere sig selv mens jeg har været på Oure”, fortæller han.