Header, Oure Efterskole, Snowboard (2)

Snowboard på Oure Efterskole

Er du vild med at stå på snowboard og elsker du at komme i bjergene, suse ned af pisterne eller køre park med vennerne? Så er snowboardlinjen måske noget for dig. Dit niveau på snowboardet bliver boostet til nye højder. Du vil indgå i et unikt miljø med de bedste undervisere, hvor der er fokus på udvikling, fællesskab og uforglemmelige oplevelser. Det er også muligt at uddanne sig til snowboardinstruktør, hvis færdighederne er til det. Vores elever har typisk 2-3 ugers erfaring på snowboard før de starter på Oure.

Image Article, Oure Efterskole, Snowboardlinje

Snowboard på efterskole året rundt

Snowboard er omdrejningspunktet for vores linjeaktiviteter på efterskolen. Vi skal være aktive, kreative og have det sjovt sammen. På Oure har vi vores egen skatehal med masser af boards og ramper, som vi bruger i undervisningen.

Skatehallen er også åben i fritiden, så man kan stå rigtigt meget på skateboard, hvis man er til det. Vi bruger også vores dryslope, som er en lille kunstig snebakke, hvor man kan stå på snowboard og øve at køre kickers, boxe, tubes og rails. Vi skal også træne vores aerial awareness, og det gør vi på udspringsvipperne i vores svømmehal og i en springsal med stortrampoliner og springgrave.

 

4 uger på snowboard + studietur til Berlin

Når vi er i Østrig, bor vi på Oures eget hotel i Bad Gastein. Hotellet er drevet af Oures egne ansatte og fungerer ligesom en efterskole med samme regler som derhjemme. Herfra har vi mulighed for at køre til andre skisportssteder eller tage gondolen op, der ligger 200 meter fra hotellet.

Du vil få undervisning hver dag på snowboard af de bedste snowboardinstruktører, som sikrer, at du hele tiden udvikler dig i den retning du gerne vil. Der vil være undervisning indenfor alle snowboarddiscipliner.

  • Sving
  • Carving
  • Park/freestyle
  • Pistetricks
  • Splitboarding
  • Offpiste

Udover de 4 uger i Østrig kommer du også på en studietur til Berlin sammen med hele din afdeling. 

Image Article, Oure Efterskole, Snowboardlinje (1)
Image Article, Oure Efterskole, Snowboardlinje (2)

Så er du et legende menneske og kan du se dig selv på et board på vandet og skateramperne om sommeren, og i sneen om vinteren?

Kan du ovenikøbet lide at udfolde dig kreativt og har lysten til at prøve kræfter med street art, opbygning af ramper mm. Så synes vi, du skal tilmelde dig vores snowboardlinje.

lad os hjælpe dig på vej

kontakt
Tlf: 62 38 38 35

Social

kopieret