
Elsker du vind i håret og har du eventyr i blodet? Så kan du på denne linje kombinere sejlads og ski eller snowboard med et uforglemmeligt år på Oure Efterskole.
Få oplevelser for livet i et stærkt fællesskab med andre unge med samme passion - et sejlermiljø, som du bliver en del af både under og efter dit efterskoleophold.
Vi sejler op til fire gange om ugen i sæsonen for sejlads. Som noget NYT fra skoleåret 2025/26, er der sejlads hele året, som tilvalgsfag i jolle. Du skal have et vist færdighedsniveau samt personlig udstyr for at kunne sejle om vinteren.
Som en del af undervisningen får du både førstehjælps-, livredder og duelighedsbevis gennem undervisningen.
På Sejlads-linjen kan du glæde dig til en masse fede rejser. Blandt andet 12 dage i sneen på den fedeste rejse med ski eller snowboard.

Sejlads på Oure Efterskole er for dig, der gerne vil fremme din personlige udvikling og dine færdigheder inden for sejlads.
De dygtigste instruktører står klar til at give dig den bedste undervisning på dit niveau. Opholdet giver dig samtidig et indblik i sejlerlivet og i et miljø, hvor dig, der ønsker det, kan gå hele vejen.
Du bliver en alsidig sejler indenfor både kap-, jolle- og tursejlads, hvor vi sejler forskellige bådtyper.
Vi sejler på ture i det fantastiske Sydfynske Øhav, hvor forholdene til sejlads er perfekte - med åbent vand, vind, strøm og bølger.
På Oure har vi flere forskellige typer joller og sejler jollesejl. Desuden deltager vi i ungdomsjollestævner samt Fyn Rundt i vores kølbåde.
Sejlads på Oure Efterskole er godkendt af Dansk Sejlunion som sportsklub og i sejlsæsonen er der mulighed for at deltage i ekstra træning i Oure sejlklub.
Vi skaber hele sejlere med både fysisk træning, teoriundervisning, men mest af alt en masse sejlads.


Når vinteren kommer, starter vi med ski- og snowboard-forløbet, som indeholder fysisk, teknisk og teoretisk forberedelse til vores ski- og snowboard-rejse.
Som elev på Sejl-linjen skal du på 3 rejser i løbet af dit efterskoleår.
Sikkerhedspolitikken følger den til enhver tid danske lovgivning på området.

TILMELDING EFTERSKOLE