Header, Efterskole, Adventure, Mountainbike

Adventuresport & Ski/Snowboard på Oure Efterskole

Er du klar på et efterskoleophold med en masse nye og spændende oplevelser og udfordringer indenfor adventuresport? Naturen danner rammerne for undervisningen i adventure og du vil indgå i varieret træning, hvor to uger sjældent er ens. Er du klar på en udfordring? Så garanterer vi en masse fede oplevelser, som bringer os endnu tættere sammen i et helt unikt fællesskab.

Image Article, Efterskole, Adventure, Havkajak

Outdoor efterskole med spændende undervisning

I undervisningen skal du udfordre dig selv i både havkajak, kajakpolo, mountainbike, klatring, svømning, o-løb, adventurerace, trailløb, OCR og friluftsliv.

Du behøver ikke at have prøvet det før, men du skal turde springe ud i nye spændende udfordringer og gøre dig umage.

Det eneste vi forventer af dig er, at du kan svømme 400 m og løbe 5 km.

Det er vigtigt, du har en god fungerende cykel + hjelm gennem hele året, da vi cykler rigtig meget - også i terræn. Skolen stiller alt specialudstyr til rådighed (MTB’s, kajakker, veste, klatreudstyr). Undervejs i skoleåret har du mulighed for at tage certifikater i havkajak (IPP2), sikrings- og klatrebevis (kursus 1+2) og grundkursus i førstehjælp og livredning.

 

Adventure efterskole for alle

På adventure er det forpligtende fællesskab vigtigt. Vi skal udfordre os selv og derfor er det vigtigt, at vi støtter og er trygge ved hinanden på holdet. For at understrege, at vi er et hold, starter og slutter vi altid sammen og vi kan kun komme i mål samlet.

I adventurefællesskabet fejrer vi hinandens succeser, som når vi er i klatrehallen og giver knuckles for en god indsats.

På adventurelinjen tager vi udgangspunkt i den enkeltes niveau og færdigheder. Alle, der er klar på at gøre sig umage, kan være med og blive udfordret. Vi arbejder sammen om at udvikle dine tekniske og sikkerhedsmæssige færdigheder indenfor en lang række adventure-discipliner, så du efter et år på Oure Efterskole har evnerne til at tage ud på dine egne eventyr.

Så er du klar på en udfordring og synes alt nyt er spændende? Så er adventuresport lige noget for dig!

Højdepunterne på adventure

Image Article, Adventure, Klatring
Image Article, Efterskole, Ski, Freestyle

Adventure efterskole om vinteren

Når vinterhalvåret kommer, tager vi tre uger på ski/snowboard på Oures eget hotel i Bad Gastein, Østrig. Her vil du dagligt indgå i undervisningen sammen med dine efterskolevenner og udvikle dine færdigheder i sneen.

Om vinteren laver vi blandt andet fysisk træning, der forbereder os på skituren. Dog er vi stadig udenfor hele året! - For på adventure findes der ikke dårligt vejr

MØD UNDERVISERNE PÅ ADVENTURESPORT OG SKI/SNOWBOARD HER

undefined

MØD UNDERVISERNE PÅ ADVENTURESPORT OG SKI/SNOWBOARD HER

Bo Skov Kristensen

Ansat på Oure Efterskole i 2012.

Underviser i Adventuresport & Ski/Snowboard.

Bachelor i Idræt & Sundhed samt Nordisk Friluftsliv fra Syddansk Universitet 2008. Kandidat i Humanfysisologi fra Københavns Universitet 2011.

Friluftsliv- og sportsnørd!

 

Dyrk adventure på Oure Efterskole
På Oure Efterskole har vi den fedeste adventure linje. Vi er en af de efterskoler på Fyn med adventure på programmet, så hvis du er klar på et år på Oure med masser af fede oplevelser med adventure og dine nye efterskolevenner, er du måske kommet til det rette sted.

Hvad går adventure ud på?
Adventure på vores efterskole er en meget alsidig linje, hvor du uger sjældent er ens. Naturen danner rammen for meget af vores adventureundervisning, så du skal være glad for at være ude i alt slags vejr.

Hvad laver man på Oures adventure efterskole?
Vi laver rigtig mange forskellige ting på vores adventure efterskole på Fyn. Du kommer til at udfordre dig selv i både havkajak, kajakpolo, mountainbike, klatring, svømning, o-løb, adventurerace, trailløb, OCR og friluftsliv.

Efterskole med adventure, ski og snowboard
Oure Efterskole er en efterskole med mange forskellige linjer. På vores adventurelinje, kommer du også med til Alperne, hvor vores eget skihotel i Bad Gastein danner rammen om vores undervisning. Du har mulighed for at stå på ski eller snowboard i tre uger, når du er en del af adventurelinjen på vores efterskole.

Hvor mange elever går på adventure efterskolen?
På hele efterskolen går der ca. 750 elever. Ud af dem er ca. 125 af dem adventureelever, så det er en ret stor linje, som selvfølgelig er delt ud i mindre grupper, når der undervises.

Hvad er prisen for adventure efterskolen?
Prisen for at gå på adventure på Oures Efterskole varierer meget afhængigt af sin husstands sammensætning og indkomst. Det ligger mellem 82.000 og 112.000 kr. for et år, hvilket er inkl. udgifterne til de rejser, eleverne er på. Som adventureelev er du på ski eller snowboard i tre uger i Østrig i løbet af dit efterskoleophold. Du kan se alle vores priser her.

lad os hjælpe dig på vej

kontakt
Tlf: 62 38 38 35

Social

kopieret