Kvalitetssikring - Oure Kostgymnasium

Oure Kostgymnasium Sport & Performing Arts er, som navnet indikerer, et særligt gymnasium. Vi tilbyder ikke kun stx-undervisning, men også fordybelse og dygtiggørelse indenfor kunstneriske områder og sportsgrene, samtidig med, at 98 % af vores elever bor på skolen mens de går her. Oure Kostgymnasium tilbyder derfor tre samtidige udviklingsrum for den enkelte elev.

Denne kompleksitet afspejler sig i skolens kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingssystem, der ikke blot indeholder de for almindelige gymnasier forventelige dele (se fig. 1), men også indeholder ”evalueringskredsløb” på kostskole og sport/performing arts-områderne (se fig. 2).

Kadencen i kvalitetsikringssystemets enkelte ”kredsløb” svinger fra delområde til delområde (jf. bl.a. sæsonstruktur, karaktergivningsdatoer mv.), men som minimum foretages en overordnet evaluering én gang årligt.

Denne samlede selvevaluering og resultatvurdering, samt den deraf følgende handleplan for det kommende skoleår, udarbejdes i foråret/sommeren (og afsluttes når eksamensresultaterne foreligger). I processen inddrages såvel elevrådet som medarbejdergruppen.

I det følgende omhandles primært STX-delen af Oure Kostgymnasiums virke.

Elementer og målsætninger

Hovedpunkterne i målsætningen for STX-området er de tre bekendtgørelsesfastsatte elementer;

• elevernes faglige niveau
• elevernes trivsel
• studenternes overgang til videregående uddannelse

For de nævnte elementer har skolen fastsat nedenstående konkrete målsætninger, som vil være omdrejningspunkter i den årlige selvevaluering

Målsætninger vedr. det faglige niveau

• Oure Kostgymnasium vil være et fagligt stærkt gymnasium. På trods af, at eleverne også har fokus på at udfordre og udvikle sig inden for deres sportsgren eller kunstneriske retning, har gymnasiet en ambition om, at elevernes karakterniveau til stadighed skal ligge over landsgennemsnittet.
• Da karaktergennemsnittet ikke i sig selv siger alt om undervisningens kvalitet, har vi også som målsætning, at eleverne helst skal have bedre karakterer, end de statistisk og socioøkonomisk betragtet forventes at få. Skolen skal således gerne have en positiv løfteevne (dvs. en score på > 0).

Målsætninger vedr. elevernes trivsel

• Elevernes trivsel ligger på næsten alle parametre over landsgennemsnit i den nationale elevtrivselsundersøgelse (ETU). Sådan skal det fortsætte med at være, og derfor skal vores elevers trivsel, målt på ETU-resultater, være i en positiv udvikling i forhold til foregående år, eller i det mindste være status quo.

Målsætninger vedr. studenters overgang til videregående uddannelse

• Oure-studenternes overgang til videregående uddannelse ligger relativt lavt, målt ud fra den statslige opgørelsesmetode (dvs. baseret på KOT-tal 27 mdr. efter bestået studentereksamen).
• Dette skyldes bl.a., at en del af vores elever i tråd med vores sport & performing arts-profil bruger nogen tid efter studentereksamen på at dyrke deres passion (fx ved at uddanne sig i udlandet i tilknytning til dans, spille håndbold eller fodbold på hel- eller halvprofessionelt niveau, dygtiggøre sig som skiunderviser osv.). Denne type beskæftigelse anser skolen for dannelses- og afklaringsmæssigt værdifuld.
• Hvad angår den (store) del af studenterne, som ikke udskyder deres danske uddannelsesstart af ovennævnte grunde, ønsker skolen at højne andelen, der påbegynder uddannelse senest efter 27 måneder. Det er således skolens målsætning, at overgangsfrekvensen stiger i de kommende år – holdt op imod størrelsen af den gruppe studenter, der falder uden for den anvendte målemetode af ovennævnte årsager (Omfanget forsøger skolen løbende at holde sig ajour med).

Oure Kostgymnasiums selvevaluering 2022/23

Denne selvevaluering tager udgangspunkt i skolens målsætninger inden for følgende hovedområder:

• Elevtrivsel og kostgymnasiekultur
• Frafald
• Professionelt læringsfællesskab
• Faglig udvikling
• Klima- og miljøindsats

For de nævnte elementer har skolen fastsat nedenstående målsætninger, som i selvevalueringen holdes op imod de opnåede resultater.

1. Elevtrivsel og kostgymnasiekultur

Elevernes trivsel og generelle velbefindende ligger os meget på sinde, da det er en forudsætning for optimal læring og udvikling.

En af indikationerne af, hvordan det forholder sig med elevtrivslen, kommer naturligvis fra den nationale, årlige elevtrivselsmåling (ETU), som gennemføres i december. ETU’en kommer langt omkring i sin brede spørgeramme, men alligevel dækker den (naturligvis) ikke den mangfoldighed af aktiviteter og opgaver som følger med kostskoleformen: husmøder, værelsesfordeling, dynamik på topersonersværelser, rengøring af fællesområder etc. Disse elementer har vi behandlet på skolen i det forum vi har kaldt Udvikling af kostgymnasiet, se nedenfor.

Det er i den forbindelse vores målsætning, at Oure Kostgymnasiums ETU-resultater skal være være status quo eller i en positiv udvikling i forhold til foregående år Når vi sammenligner den nationale ETU fra december 2022 med de to foregående års målinger, ses et stort set uændret billede. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har dog i maj 2023 gjort opmærksom på, at skolen på flere indikatorer i de seneste år har resultater, der ligger i den nederste del blandt landets skoler.

Dette er vi naturligvis ikke glade for. For os er en positiv udvikling i elevtrivslen dog væsentligere end planceringen i sammenligning med andre gymnasier, som overvejende er dagskoler, hvor eleverne forventeligt ikke medregner en så stor del af deres oplevelser (fx kontant sprog på sportsbanen eller i fritiden) til skolen.

Ud over ETU’en arbejder vi med mange andre indikatorer for elevernes trivsel eller mangel på samme.

Trivselselementer som fx velbefindende i klassen og mening indgår i de standardiserede undervisningsevalueringer, som alle hold gennemfører i løbet af skoleåret og hvis indhold drøftes mellem underviseren og holdet.

Vi har desuden i indeværende skoleår introduceret nogle små, relativt hyppige målinger i begyndelsen af 1.g, hvor vi forsøger at afdække, om nogen oplever større udfordringer med at høre til - fagligt, socialt eller alment. Elever, der giver udtryk for udfordringer på mere end et område inviteres til en snak med en af skolens vejledere for at finde ud af, hvad udfordringerne består i, og hvordan eleven bedst kan støttes. Foreløbigt er erfaringen, at ret få giver udtryk for noget, som tyder på generelle, større trivselsudfordringer.

Social trivsel

Helt overordnet er det jo i gymnasielovens § 1, stk 4, fastsat at vi i gymnasiet “skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele institutionens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Og som det hedder indledningsvis i samme sted gælder det ikke bare selve uddannelsen, men “institutionskulturen som helhed”. Det er klart at vi med vores kostgymnasium har særlige muligheder - og forpligtelser - i den sammenhæng.

For at udnytte vores særlige skolemodel, hvor alle elever foruden at modtage stx-undervisning og bo på vores kostafdeling (hvad ca. 95% af vores elever gør) deltager i minimum 7,5 timers undervisning ugentligt på en sport- eller performing arts-linje har vi igennem to år afholdt en workshop for skolens elever under overskriften Udvikling af kostgymnasiet, hvor eleverne i grupper har udpeget udviklingsområder for skolen og er kommet med forslag til forbedring af de nuværende rammer, arbejdsgange mm. Svarene fra workshoppen har vi i ledelsen bearbejdet sammen med elevrådet og samlede sig om følgende områder:

1. Bedre gymnasiefester
2. Ønske om flere arrangementer på tværs af klasser og årgange
3. Kommunikation og relationer i kostafdelingen
4. Fællessamlinger for alle elever og ansatte (“hvorfor skal vi have dem?” etc.)
5. Ønske om mere forståelse fra ledelsen

Det er vores klare overbevisning at de tre førstnævnte er afgørende for den sociale trivsel på skolen, og at den fjerde og femte vil blive styrket ved at ledelsen (og andre ansatte) går ind i arbejdet med disse tre. Derfor har vi igangsat arbejde på alle fire felter ved følgende initiativer:

• Støtte til festudvalget, tydeliggørelse af rammerne for skolens fester.
• En ny struktur i kostafdelingen med flere lærerkræfter involveret end tidligere vil gøre det muligt at lave mere pædagogisk arbejde på tværs af årgange (og formentlig også mellem årgangene).
• Samme nye struktur vil formentlig skabe tættere relationer mellem eleverne og de huslærere der nu er tilknyttet de enkelte gange i boområderne.

2. Frafald

Andelen af elever, som afbryder skolegangen i løbet af det første år, skal mindskes så meget som muligt - og i hvert fald gerne ligge nær landsgennemsnittet - selvom det kan være vanskeligt for en kostskole med vores profil, hvor flere faktorer er i spil såsom familietilknytning, hjemve, økonomi og skader.

I 2021/22 havde vi et frafald på 6,9% (mod 11,2% året før). Vurderet i forhold til landsgennemsnittet (7,8%) var vores frafaldsprocent ikke katastrofal, og vores målsætning om et mindre frafald end året før blev opfyldt. Hvorvidt vores øgede fokus på fastholdelse - med korte, hyppige trivselsmålinger i grundforløbet og indsatser for trivsel og inklusion - har haft en gavnlig effekt, kan naturligvis ikke bevises, men det ligger lige for at holde fast i indsatserne.

Ud over at indsatser fastholdes, forventer vi også en positiv effekt af den nye struktur for kostskolen, hvor omsorgs- og støttearbejdet bygges op om mindre, decentrale enheder..

3. Professionelt læringsfællesskab

Som elev på Oure Kostgymnasium Sport & Performing Arts påvirkes man og udvikler sig på forskellige arenaer: Kostskolens forpligtende bofællesskab, stx-undervisningens faglige rum og kunstens/sportens ditto. For at sikre så god sammenhæng for og støtte til den enkelte elev som muligt, er et stærkt, professionelt og refleksionspræget fællesskab mellem skolens ansatte helt centralt.

Det er derfor skolens målsætning, at de forskellige medarbejdere kender hinanden og deres respektive arbejdsområder og har forståelse og et fælles sprog for skolens opgave og udviklingsområder.

Vi har igennem flere år arbejdet målrettet på at skabe en større sammenhæng på tværs af skolen. Det er sket især gennem årlige korte forløb med kollegial sparring, hvor ansatte på tværs af områder “besøger” hinanden i deres arbejdsområde og efterfølgende drøfter hvad de har set mm. - ikke bare i et “turistperspektiv”, men med afsæt i idealerne om det professionelle læringsfællesskab. I MUS-samtaler har mange talt meget positivt om værdien af et sådant forløb. Desuden har APV-processer synliggjort behovet for sammentømring, men også peget på, at det kollegiale fællesskab er langt stærkere end det tidligere har været. Også formoder vi at ændringen i personalestrukturen på kostafdelingen vil få en afgørende betydning: i opbygningen af fælles erfaringer og fælles sprog.

4. Faglig udvikling

Karaktergennemsnittet for studenter fra Oure ligger sædvanligvis over landsgennemsnittet. Det er et mål at fastholde dette. Samtidig går vi efter at eleverne, samlet set, opnår de karakterer, der statistisk kan forventes - eller gerne bedre (m.a.o. en positiv løfteevne). Mindst lige så vigtigt for os er dog, at eleverne gennemgår et sammenhængende, handlings- og studieforberedende forløb.

Derfor er det skolens mål, at progressionsplanen for de tre år er så velgennemtænkt som muligt, og at innovation og produktbevidsthed også medtænkes undervejs.

Karaktergennemsnit, og ikke mindst den socioøkonomiske reference synes at indikere god faglig udvikling, overordnet set (se nedenfor).

Hvad angår sammenhæng og progressionsplan synes tilbagemeldingerne fra bl.a. det SRP-forberedende forløb “Løvens hule” at indikere, at progressionsplanen med de flerfaglige forløb klæder eleverne godt på til at udtænke emner og reflektere over muligheder og udfordringer. I “Løvens hule”, hvor eleverne pitcher og forfiner deres idéer til emner, har forslagene ofte ret god kvalitet, og mange vælger at fortsætte med deres emne til SRP’en - nu mere kvalificeret.

Det faglige niveau

Det ene af Oure Kostgymnasiums mål på dette område er, at elevernes karakterniveau hvert år skal ligge over landsgennemsnittet.

Dette mål blev indfriet, idet studenterårgangen i sommeren 2022 opnåede et eksamensgennemsnit på 8,3 - hvilket var højere end landsgennemsnittet på 7,7 (Kilde: Datavarehuset, uddannelsesstatistik.dk).

Det andet - og vigtigste - mål vedr. det faglige niveau er, at skolen gerne skal have en positiv løfteevne (dvs. en score i socioøkonomisk reference på > 0).

Dette opnåede vi til fulde i den aktuelle måling (2022-resultaterne), idet den socioøkonomiske reference lå på 0,5 (Kilde: Datavarehuset, uddannelsesstatistik.dk). Faktisk ligger Oure Kostgymnasium i CEPOS’ rangering af landets gymnasier efter løfteevne/undervisningseffekt på en delt andenplads.

5. Klima- og miljøindsats

Som dannelses- og uddannelsessted har vi naturligvis en forpligtelse til at inddrage og medtænke miljø- og klimaspørgsmål i både undervisning og drift. Skolerne i Oures værdigrundlag, som betoner dannelsen til myndig, ansvarlig verdensborger, accentuerer dette.

På nogle områder er vi godt med ift. arbejdet med klima- og miljøspørgsmål. På andre områder har vi meget arbejde at gøre.

Skolerne har, bl.a af historiske årsager og mange spredte bygninger, ikke hidtil været godt forberedt på elevnære målinger, dataindsamlinger og anskueliggørelse af fx forbruget af el, vand og varme. Dette er vi dog ved at råde bod på ved at etablere et system for forbrugsmålinger, Energidata.

For at koble klima- og miljødagsordener op på elevrådet, er der i 2022 etableret et klimaudvalg bestående af repræsentanter for elever, lærere, spisehus og ledelse. Udvalgets vigtigste opgave er at definere, igangsætte og følge op på konkrete målsætninger og aktiviteter. Bl.a. drøftes de relativt store udfordringer med affaldssorteringen løbende. For at øge medarbejdergruppens kompetencer ift. at inddrage den bredere elevgruppe i formulering af mål og indsatser er kostgymnasiet gået med i projektet “Klimamålinger og klimahandlinger” under Region Syddanmark. Projektet, som afvikles i skoleåret 2023/24, skal gerne styrke arbejdet med elevernes bevidsthed og handlekompetence.

Gymnasiets køkkener har, sammen med de andre køkkener på Oure, arbejdet med bæredygtighedsdagsordenen i gennem en del år. Oure Spisehus har guldmærket i økologi og har arbejdet målrettet med reduktion af madspild, klimabelastning o.a.

Spisehuset er derfor et godt, stærkt afsæt for vores lidt  vanskelige opgave i at bevidst- og ansvarliggøre de unge om de aftryk, vores forbrug sætter, og de muligheder vi hver især og i fællesskab har for at påvirke udviklingen. Vi vil i de kommende år arbejde på at udvikle koblingerne mellem undervisning og køkkendrift.

Oure, august 2023

Overgang til videregående uddannelse

Dette anser vi for nogenlunde tilfredsstillende, med det sidste par års coronabetingede nedlukninger in mente. Vi er dog opmærksomme på, at der kan være tale om en mulig, om end svag, tendens mht. de to sidstnævnte indikatorer. 

Frafald

Andelen af elever, som afbryder skolegangen i løbet af det første år, skal mindskes så meget som muligt - og i hvert fald gerne ligge nær landsgennemsnittet, selvom det kan være vanskeligt for en kostskole med vores profil, hvor flere faktorer er i spil såsom familietilknytning, hjemve og skader.

I 2020/21 havde vi et frafald på 11% mod et landsgennemsnit på 7%. Vi formoder, at de langvarige coronabetingede nedlukninger og restriktioner kan have spillet ind, men det store frafald er under ingen omstændigheder acceptabelt.

…..

Professionelt læringsfællesskab

Som elev på Oure Kostgymnasium Sport & Performing Arts påvirkes man og udvikler sig på forskellige arenaer: Kostskolens forpligtende bofællesskab, stx-undervisningens faglige rum og kunstens/sportens ditto. For at sikre så god sammenhæng for og støtte til den enkelte elev som muligt, er et stærkt, professionelt og refleksionspræget fællesskab mellem skolens ansatte helt centralt.

Det er derfor skolens målsætning, at de forskellige medarbejdere kender hinanden og deres respektive arbejdsområder og har forståelse og et fælles sprog for skolens opgave og udviklingsområder. Dette vurderes i stigende grad at være tilfældet.

Faglig udvikling

Karaktergennemsnittet for studenter fra Oure ligger sædvanligvis over landsgennemsnittet. Det er et mål at fastholde dette. Samtidig går vi efter at eleverne, samlet set, opnår de karakterer, der statistisk kan forventes - eller gerne bedre (m.a.o. en positiv løfteevne).

Mindst lige så vigtigt for os er dog, at eleverne gennemgår et sammenhængende, handlings- og studieforberedende forløb.

Derfor er det skolens mål, at progressionsplanen for de tre år er så velgennemtænkt som muligt, og at innovation og produktbevidsthed også medtænkes undervejs.

Karaktergennemsnit, og ikke mindst den socioøkonomiske reference synes at indikere god faglig udvikling, overordnet set (se neden for).

Det faglige niveau

Det ene af Oure Kostgymnasiums mål på dette område er, at elevernes karakterniveau til stadighed skal ligge over landsgennemsnittet. 

Dette mål blev indfriet, idet studenterårgangen i sommeren 2021 opnåede et eksamensgennemsnit på 8,3 - hvilket var højere end landsgennemsnittet på 7,7 (Kilde: Datavarehuset, uddannelsesstatistik.dk).

Det andet mål vedr. det faglige niveau er, at skolen gerne skal have en positiv løfteevne (dvs. en score i socioøkonomiske reference på > 0).

Dette opnåede vi til fulde i den aktuelle måling (2021-resultaterne) netop, idet den socioøkonomiske reference lå på 0,5 (Kilde: Datavarehuset, uddannelsesstatistik.dk).

Overgang til videregående uddannelse

Oure-studenternes overgang til videregående uddannelse ligger relativt lavt, målt ud fra den statslige opgørelsesmetode (dvs. baseret på KOT-tal 27 mdr. efter bestået studentereksamen).

Dette skyldes bl.a., at en del af vores elever i tråd med vores sport & performing arts-profil bruger nogen tid efter studentereksamen på at dyrke deres passion (fx ved at uddanne sig i udlandet i tilknytning til dans, spille håndbold eller fodbold på hel- eller halvprofessionelt niveau, dygtiggøre sig som skiunderviser osv.).

Denne type beskæftigelse anser skolen for dannelses- og afklaringsmæssigt værdifuld. 

Hvad angår den (store) del af studenterne, som ikke udskyder deres danske uddannelsesstart af ovennævnte grunde, ønsker skolen at højne andelen, der påbegynder uddannelse senest efter 27 måneder. Det er således skolens målsætning, at overgangsfrekvensen stiger i de kommende år – holdt op imod størrelsen af den gruppe studenter, der falder uden for den anvendte målemetode af ovennævnte årsager (Omfanget forsøger skolen løbende at sig ajour med).

Af studenterne fra årgang 2017/18 var 62% i gang med en videregående (og medtællende) uddannelse 27 mdr. efter dimission. Dette er en væsentligt højere procentdel end årgangen før (54%), og selvom landsgennemsnittet ikke helt er nået endnu - der mangler tre procentpoint - så er vi meget tilfredse med udviklingen.

Oure, maj 2022

Her på siden kan du se statistiske oplysninger for Oure Kostgymnasium.

• Karaktergennemsnit ved studentereksamen
• Løfteevne
• Fuldførelsesprocent
• Overgang til videregående uddannelse (27 mdr. efter studentereksamen)

Elevernes trivsel

Opfølgningsplan 2020 - 2021

Opfølgningsplan 2021 - 2022

Opfølgningsplan 2022- - 2023

Kostgymnasiets undervisningsmiljøvurdering indeholder følgende fire elementer:

1. Kortlægning af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø
2. Beskrivelse og vurdering af evt. undervisningsmiljøproblemer
3. Handlingsplan for løsning af de evt. konstaterede problemer
4. Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen

1. Kortlægning

Undervisningsmiljøvurderingen blev gennemført vha. et spørgeskema i Lectio, som alle klasser fik undervisningstid til at besvare onsdag d. 17. april 2024. Ud af 212 mulige besvarelser fik vi besvarelser fra 175 elever. Dette svarer til 82,5%, hvilket må anses som et tilfredsstillende datagrundlag.

2. Beskrivelse og vurdering af evt. undervisningsmiljøproblemer

De overordnede fordelinger af svarene (skala 1-5) tyder på, at der generelt er tilfredshed med rammer og miljøer..

Det bemærkes, at adgangen til støtte og vejledning synes mere positivt vurderet her end i ETU’en, som blev besvaret i december.

De afgivne kommentarer peger samlet set på:

• Spisehuset som positivt element
• Udfordringer med (utilstrækkelig) lysisolering i nogle boområder
• Mangel på steder med ro at slå sig ned
• Udfordringer mht. rengøring af bl.a. fællesrum
• Ønske om mere/bedre støtte… (Dette nævnes dog kun i få kommentarer; sammenlignet med andre emner ser det her mere positivt ud end i ETU’en).

3. Handlingsplan for opfølgning

Sonderinger på husmøder

For at blive klogere på udfordringerne med bl.a. ro/lyd og rengøring tages undervisningsmiljøvurderingen op på husmøder i de enkelte boområder.

Huslærerne melder tilbage til ledelsen.

Møde med lederen af det tekniske personale

På baggrund af informationen fra husmøderne mødes ledelsen og lederen af håndværkergruppen for at drøfte mulighederne for fx at optimere lydisoleringen.

Dialog med elevrådet

Det foreløbige overblik over udfordringer og mulige løsninger drøftes med elevrådet og suppleres.

Information til alle elever og medarbejdere

Den samlede elevgruppe og de ansatte orienteres om undervisningsmiljøvurderingens “budskaber” og om mulige løsninger - herunder fx en påmindelse om de relativt mange lokaler, der står til fri afbenyttelse, samt en gentagelse af opfordringen til at bede om at få låst op til undervisningslokaler eller andet, hvis man ønsker ekstra arbejdsro.

Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen

Elementerne 1-3 skal være gennemført senest 6 uger efter kortlægningen (besvarelsen af spørgeskema).

Ledelsen forpligter sig på at følge op på identificerede problemfelter i det følgende år, bl.a. gennem dialog med elevråd eller andre egnede elevfora (fx husgrupper eller klasser).

I tilfælde, hvor undervisningsmiljøvurderingen peger på store, generelle udfordringer, gennemføres en ny undervisningsmiljøvurdering året efter. Ellers efter højst tre år

Oure, den 19. april 2024