Header, Spisehus, Job

Spisehuset søger nye medarbejdere: Kan du kombinere Pædagogik og Pasta?

Spisehuset på Skolerne i Oure søger passionerede, fagligt kompetente og pædagogisk orienterede medarbejdere, som ikke er bange for at stille sig op sammen med os og fægte med skærekniv og grydeske for det grundsynspunkt, at mad er kunst, kommunikation, pædagogik, omsorg og bæredygtighed – og ikke bare noget, man putter i hovedet. Så er du uddannet inden for ernæring, er du kok, pædagog eller lærerfagligt uddannet, og brænder du for at arbejde med mad og unge mennesker, så er dette lige noget for dig.

Den opslåede stilling er i efterskolens spisehus.

Vores mål er at skabe ansvarlige maddannede verdensborgere, der kan tage stilling til bæredygtighed, ernæring og kulinarisk kvalitet som andet end fedt, salt og sukker.

I Spisehusets tre køkkener laver vi dagligt mad til 1100 elever fra vores efterskole, kostgymnasium og højskole.

Spisehuset på efterskolen er et pædagogisk værksted, hvor al undervisning foregår i produktionen i teams med eleverne, der på skift deltager i det praktiske køkkenarbejde.

Kan du bidrage positivt til en fortsat udvikling af en høj økologisk standard, og mener du, at kulinariske krav til hverdagsmaden er en nødvendighed – og kan du i øvrigt selv gå forrest, når det handler om at inspirere elever og kollegaer til kreativt at forfølge vore mål, så er denne stilling noget for dig.

Vi forventer:

  • At du har åbenlyse kommunikative evner i store og små forsamlinger, samt en evne til at indtage en af vore mange spisestuer med op til 150 unge mennesker.
  • At du vil være med til at begejstre, forandre og bryde gamle kulturer på en åben, anerkendende måde og have en positiv indstilling.
  • At du har gode pædagogiske evner, og at du har lyst til at omgås unge i et tæt forpligtende samarbejde. Du skal have interesse og forståelse for, hvad der rører sig blandt unge i dag, så du er i stand til at skabe dialog, samt vejlede, inspirere og kommunikere.
  • At du trives i et miljø med mange mennesker. På skolerne har vi dagligt 1100 elever og 200 kolleger, og om sommeren har vi 3000 kursister over seks uger.
  • At du kan være en god ambassadør for Spisehusene og Skolerne i Oure ved diverse familie- og weekendarrangementer.
  • At du kan tilberede og har interesser for fremtidens mere plantebaseret kost.

Vi tilbyder:

  • At du bliver en del af et spisehus, som sætter maden på dagsordenen med overskrifter som nydelse, ernæring, økologi, helhedstænkning og FN´s mål for bæredygtighed.
  • At du vil indgå i en faglig stærk, dynamisk organisation på Skolerne i Oure, hvor to dage aldrig er ens.
  • At du kommer til at samarbejde med fagligt kompetente, engagerede og madglade kollegaer.
  • At du først og fremmest får fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med vores elever og få indflydelse på deres maddannelse.
  • At du får mulighed for videreudvikling af dine kommunikative evner i små og store forsamlinger.

Vi har vidt forskellig baggrund i forhold til uddannelse og erhvervserfaring. Vi er madhåndværkere, ernæringsspecialister, kokke, lærere og pædagoger.

Løn efter kvalifikationer.

Nærmere oplysninger : Kontakt Spisehusets Ledelse, 62383838.


Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag den 10. september kl. 12
Samtalerne afholdes i uge 38.


Din ansøgning sendes til job@oure.dk mærket "Pædagogik og pasta".