Nyhed

Fra dansesalen i Oure til danseuddannelse i Berlin

04. december 2023

Image Article Oure Skilt Kostgym Sigrid

Kort tid efter Sigrid blev student fra Oure Kostgymnasium, flyttede hun til Berlin for at forfølge drømmen om at blive danser. En drøm, der voksede i gymnasietiden på Oure.

Sigrid har på et eller andet plan altid vidst, at hun gerne ville være danser. Da hun som 6-årig startede til ballet, blev hun hurtigt bidt af dansen, og allerede som 14-årig besluttede hun sig for at forfølge drømmen om at blive danser. 

Jeg holdt så meget af dansen, at alt andet ville virke som et totalt spild af tid. Min dag er ikke rigtig god, hvis jeg ikke har danset, og sådan har det altid været”, fortæller Sigrid, da hun tænker tilbage på tiden, før hun gik på Oure Kostgymnasium

Én ting er at ville være danser – en anden ting er at blive det. Og hvordan man egentlig får taget dansen til næste niveau, vidste Sigrid ikke det store om, før hun kom på Oure Kostgymnasium. Her fik hun dog hurtigt fyldt rygsækken med alle de redskaber, hun havde brug for. 

Faktisk anede jeg ikke engang, at man kunne tage en bachelor i Contemporary Dance før Oure Kostgymnasium. Det var Mette, leder af danselinjen, der fortalte mig om den vej ind i dansen. Gennem mit tredje år på gymnasiet, blev jeg guidet i, hvordan jeg skulle vælge hvilke bachelors, jeg ville søge, og hvordan man egentlig lavede en audition, som gjorde, at jeg kunne blive optaget”, fortæller Sigrid. 

Image Article Kostgym Sigrid

Venner for livet og rygsækken fuld af unikke kompetencer

Når Sigrid tænker tilbage på hendes tre år som gymnasieelev på Oure, er det med følelsen af, at der var nok at se til – på den gode måde. 6-8 timers STX-undervisning om dagen. 10 timers dans om ugen og derudover et hav af aktiviteter i aftentimerne, som fx en tur i klatrehallen eller hygge på venindernes værelser på gangen. 

Udover fart over feltet tænker Sigrid tilbage på tiden på Oure med taknemmelighed. 

Man lærer virkelig sig selv at kende og også sine grænser for, hvad man både kan, og hvad man vil. Selvom der selvfølgelig har været både op- og nedture undervejs, så er jeg virkelig taknemmelig for mit ophold og alt det, jeg har fået med i rygsækken. Jeg har fået venner med for livet fra det sociale, og unikke kompetencer jeg til dagligt bruger hernede i Berlin”, fortæller den unge danser, der i 1.g fik en god veninde på danselinjen, som hun senere gik til audition med og nu bor sammen med i Berlin. 

Det var på Oure gennem dansen, at vi blev venner. Faktisk fordi vi blev sat sammen til en duet, da jeg gik i 1.g og hun i 2.g. Med tiden blev hun min bedste veninde oveni og bestemt en uundværlig del af min hverdag hernede”, fortæller Sigrid. 

En ny hverdag i Berlin

Sigrid blev student fra Oure Kostgymnasium i sommeren 2023 og flyttede i oktober til Berlin med sin veninde fra Oure. De går begge på DANCEWORKS Berlin, som er en bachelor i contemporary dans, hvor de hver dag har undervisning fra 9 til 16 med 3-4 danseklasser om dagen. 

En hverdag Sigrid trives rigtig godt i og som udfordrer hendes faglighed inden for dansen. 

Jeg elsker, at der bliver undervist i de moderne danseteknikker, som rigtig meget contemporary essentielt set bygger ovenpå. Specielt fordi alle vores undervisere er så dygtige, både som danseinstruktør, men også med den viden, de har med i rygsækken om danselivet og deres felt”, fortæller den unge danser, der efter dagens danseundervisning udforsker Berlin og forsøger at nå igennem de mange ting på hendes ’bucket list’ over ting, der skal opleves i byen. 

Sigrid har ømme muskler efter de mange timers daglig træning, men hun føler sig godt rustet til uddannelsen efter de tre år i det sydfynske på Oure Kostgymnasium. 

Jeg kan virkelig mærke, hvor meget træningen på Oure har hjulpet mig med at få en god start på min fremtidige karriere. Det er danseundervisning på et niveau, der gjorde det muligt for mig at blive taget til bachelor auditions og blive optaget”, fortæller hun. 

Image Article Kostgym Sigrid 2
Image Article Kostgym Sigrid Student

Bliv ikke overvældet af indtrykkene

Rigtig mange unge bruger de kommende måneder på at finde ud af, hvad der skal ske efter folkeskolen næste sommer. Til dem, der overvejer Oure Kostgymnasium, har Sigrid et godt råd. 

Stol på din mavefornemmelse. Og hvis den siger dig, at du bliver nødt til at give det en chance, så gør det. Der er mange muligheder på Oure, man skal bare huske at være sig selv og ikke blive overvældet af alle indtrykkene. Tre år går hurtigere end man lige tror, men husk, der er tid til det hele. Både venner, dans og STX”, fortæller Sigrid og slutter af.  

Hvis du går med en drøm om at blive professionel danser, så kan jeg kun anbefale gymnasiet. Uden det var jeg ikke endt hernede i Berlin og godt i gang med min bachelor i dans. Jeg havde simpelthen ikke anet, hvordan jeg skulle gribe det an og havde i hvert fald aldrig turdet tro på, at jeg godt kunne. At jeg godt kan”. 

Overvejer du at kombinere din passion med tre år på gymnasiet?

Kom til Åbent Hus på Oure Kostgymnasium d. 13. eller 27. januar og hør mere om mulighederne. 

Læs mere om Åbent Hus her

Image Article Kostgymnasium Student