Header, Kostgymnasium, Internationalt Samarbejde, Kenya

Internationalt samarbejde på Oure Kostgymnasium

Skolerne i Oure samarbejder med skoler i Nairobi, Kenya, for at styrke elevernes kompetencer og ansvarlighed som verdensborgere.

De kenyanske samarbejdspartnere indgår sammen med Skolerne i Oure i forskellige co-learning-aktiviteter, hvor målet er at udvikle verdensborgerskab gennem fælles læringsprojekter. Udbyttet af den fælles co-learning skal styrke både de danske og de kenyanske elevers opfattelse og forståelse af hinanden på nye overraskende og lærerige måder.

Kostgymnasiets samarbejde
Kostgymnasiets samarbejde med partnerskolen i Kenya, Alliance Highschool, er koncentreret om udveksling af elever. Flere gange har der været kenyanske Highschool-elever på Skolerne i Oure, og omvendt sender kostgymnasiet gymnasieelever til Kenya.

Når eleverne mødes sker det om:

  • Et fagligt forløb med en væsentlig sag, man er sammen om. For eksempel de 17 Verdensmål.
  • Et møde med ”den anden” fra en anden kultur, hvor der igennem mødet udvikles interkulturel kompetence. 
  • Sociale og kulturelle arrangementer, der er med til at skabe forudsætninger for, at kontakten mellem eleverne kan opstå og mere personlige forbindelser etableres.

Partnerskabet er et fagligt projekt med et kulturmøde
Kenya-projektet er ikke et almisseprojekt, men i mindre omfang støtter Skolerne i Oure partnerskabet gennem donationer af for eksempel iPads. Oure Spisehus har også støttet opbygningen af et drivhus i Raila Educational Centre. 

 

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 15

Social

kopieret