Header, Højskole, Snowboard & Kitesurf, Boardsport

Snowboard & Snowboardinstruktør på Oure Idrætshøjskole

Sneen daler let og lydløst ned fra himlen i de østrigske Alper. Du floater vægtløst gennem dyb puddersne, carver ned ad nypræparerede pister og kører bokse, kickers og rails i parken. Adrenalinen pumper, når du flyver gennem luften i et nyt trick – til hyl og jubel fra vennerne.

Snowboardlinjen er for alle. Du er velkommen, uanset om du er begynder eller ekspert – og i efteråret kan du også tage en instruktøruddannelse. Undervisningen på bjerget er niveauinddelt, så alle bliver udfordret og udviklet.

På hvert ophold tager vi til Østrig to gange og udnytter vores samarbejde med Højmark Rejser til at besøge nogle af de bedste snowboardområder. Vi stiller topudstyr fra Burton Snowboards til rådighed, men du er naturligvis også velkommen til at medbringe dit eget gear.

Snowboard på Idrætshøjskolen

I undervisningen arbejder vi målrettet med at give dig en bred viden og praktisk erfaring inden for snowboarding. Vi fordyber os bl.a. i svingteknikker, carving, race, park og offpiste.

Når vi ikke er i Alperne, fortsætter træningen hjemme på højskolen. Her bygger vi styrke, balance og mod gennem fx styrketræning, skateboarding, klatring og udspring fra vipper. Teambuilding og sociale aktiviteter styrker fællesskabet og højskoleoplevelsen.

Snowboardlinjen er for dig, der vil kombinere fællesskab, action og personlig udvikling i nogle af verdens mest storslåede omgivelser.

 

Image Article, Snowboard
Image Article Magnus Højskole Østrig Snowboard

Rejser og ophold

Om efteråret tager vi samlet afsted på en 2,5 ugers rejse, mens du om foråret kan vælge mellem 3 eller 6 uger i sneen. Vi rejser sammen med skolens skilinjer, og tilsammen skaber vi en stor, levende højskolegruppe midt i Alperne.

Du kan vælge Snowboard som linjefag i foråret (januar–marts) eller i efteråret (november–december). I de mellemliggende måneder skal du vælge et andet linjefag (april–juni eller august–oktober).

Snowboardinstruktør

Kun muligt i efteråret (november-december)

Er du klar til at udleve din drøm? Forestil dig at stå på toppen af et bjerg, med sne under fødderne og solen i ansigtet – og samtidig få løn for det.

Som en del af efterårsopholdet kan du tage en snowboardinstruktøruddannelse gennem Snowboard Austria og opnå level 1 – Anwärter. Med det bevis i hånden kan du søge job som snowboardinstruktør i hele verden – nøglen til en vinter fyldt med sne og oplevelser.

Efter kurset kan du søge sæsonjob som instruktør eller guide via vores samarbejdspartner, Højmark Rejser. Er du interesseret, kan du notere det i din tilmelding til Snowboardlinjen.

Image Article, Oure Efterskole, Snowboardlinje (1)
Grafik Til Højskolens Linjefag (2) (1)

Sammensæt dit højskoleophold med et hav af fag

Et højskoleophold kan bestå af ét eller to halvårsmoduler. I hvert halvårsmodul skal du vælge to linjefag (ved tilmelding).

Når du ankommer til skolen, skal du vælge 4 idrætsvalgfag og 6 valgfag. Du kan se det store udvalg her

På Oure Idrætshøjskole finder du, udover Snowboard, mange spændende linjer som fitness- og styrketræning, ski og adventure.

Se opstartsdatoer og priser her

Du kan se et eksempel på en typisk uge her. 

MØD UNDERVISERNE PÅ SNOWBOARD & SNOWBOARDINSTRUKTØR HER

MØD UNDERVISERNE PÅ SNOWBOARD & SNOWBOARDINSTRUKTØR HER

Rasmus Kaysen Kier

Ansat på Oure Højskole i 2012, hvor han underviser i Snowboard & Kitesurf, som er en del af Oure Boardsport Akademi. 

Rasmus er fokuseret på at forme åbne og varme højskolemiljøer og fremme relationel samt personlig og faglig udvikling.

Rasmus er uddannet kandidat i Idræt & Sundhed i 2011 med speciale inden for pædagogisk idrætspsykologi.

Efter flere år som windsurfer kastede han sig over kitesurfing i 2002 og blev uddannet IKO kitesurfinstruktør i 2005. Fra 2011 har han været med til at opstarte og udvikle Dansk sejlunions instruktøruddannelse i kitesurfing og han har deltaget i DM i freestyle kitesurfing siden 2005.

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 37

Social

kopieret

Kan alle blive snowboardinstruktører?

Ja, de fleste kan blive snowboardinstruktør, hvis de har lysten til at lære, modet til at udvikle sig og viljen til at træne. Du behøver ikke være ekspert, når du starter, men du skal være klar til at arbejde målrettet med dine egenfærdigheder og deltage aktivt i undervisningen. På Oure Idrætshøjskole får du et stærkt udgangspunkt med både teori og praksis, og du kan blive uddannet gennem en anerkendt instruktøruddannelse i samarbejde med en østrigsk snowboardskole.

Du lærer at undervise på både piste og i park, og du får undervisningserfaring gennem praktiske forløb. For at kunne bestå, skal du vise, at du kan levere sikker og motiverende undervisning samt have styr på dit snowboard. Når du har gennemført, står du klar til ansættelse på en snowboardskole i Østrig eller på andre destinationer som Trysil og Hemsedal eller Le Contamines.

Hvad koster det at blive snowboardinstruktør?

Prisen afhænger generelt af, hvilket ophold du vælger, og hvor mange uger du ønsker i sneen. På Oure får du hele pakken inkluderet: forberedelse hjemmefra, rejser til alperne, indkvartering og adgang til professionelle instruktører og samarbejdspartnere.

Når du vælger at tage instruktøruddannelsen gennem Oure, indgår et forberedelseskursus, hvor du bliver trænet i teknik, pædagogik og sikkerhed, så du står stærkere til selve uddannelsen. Selve kurset er intensivt, og du bliver klædt på med både teoretisk viden og praktiske øvelser på pisterne.

Tag til alperne i Østrig med Oure Idrætshøjskoles egne skiskoler

Et ophold i Østrig med Oure giver dig ikke kun chancen for at udvikle dine evner på snowboard, men også muligheden for at opleve et stærkt fælleskab. Vi rejser til nogle af de bedste destinationer i de østrigske alper, hvor du bliver en del af vores danske højskole.

Her venter en hel sæson fyldt med outdoor og uddannelse, hvor du lærer af erfarne undervisere og får adgang til sparring fra et kæmpe netværk af tidligere elever, instruktører og samarbejdspartnere. På Oure har vi fokus på at kombinere høj faglighed med uforglemmelige sociale rammer.

Efter din afrejse vil du opleve, hvordan du kan gå fra skole til skiskole og skabe dig en karriere inden for ski eller snowboard. Mange vælger at tage et sabbatår og bruge skisæsonen til at undervise, rejse og være en del af destinationen. Uanset om det er i Frankrig, Trysil og Hemsedal eller Østrig, vil du altid møde andre, der deler den samme passion som dig.