Header, Højskolen,Rejser, Washington

Washington & New York

Den 5. november afholder USA præsidentvalg, og du kan komme med Oure Højskole til Washington & New York og opleve det, som af mange er blevet kaldt det ”vigtigste præsidentvalg i nyere tid”.

Vi starter med at rejse til Washington D. C. ca. 2 dage før valget. I Washington skal vi naturligvis se og besøge de vigtigste ”sights” som eksempelvis Lincoln Memorial og Det Hvide Hus. Men vi skal først og fremmest dykke ned i præsidentvalget. Vi skal følge udviklingen frem mod valget, og på selve valgdagen besøger vi valgsteder, taler med vælgere og deltager i forskellige valgarrangementer og valgfester.

Før og under din rejse til Washington vil du møde Jacob Fuglsang, som er USA-korrespondent for dagbladet Politiken. Han rapporterer dagligt fra USA og bor i Washington.

Image Article, Højskole, Rejser, Washington
Image Article, Højskole, Rejser, Washington (1)

To dage efter valget, rejser vi nord på til en af verdens vigtigste byer – New York City. Byen, der aldrig sover har i mere end et århundrede været en milepæl for kunst, kultur, økonomi, politik og meget mere.

Det var også adgangsporten til ”The Land of The Free” for mange immigranter i 1900-tallet, hvor mere end 12 millioner mennesker immigrerede til USA - også mange danskere. New York City er i dag en kulturel smeltedigel, og det er også her, at FN’s hovedkvarter ligger placeret, og hvor Donald J. Trump er født og har opbygget sit imperium. Tænk blot på Trump Tower og Trump Building.

Dato: November og marts

 

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 37

Social

kopieret