Header, Højskolen,Rejser, Skihotel

De Østrigske Alper

I over 35 år har Oure Højskole rejst til Alperne for at lave højskole og dyrke alpint skiløb og snowboard. Sammen med nogle af Danmarks dygtigste ski- og snowboardinstruktører får du mulighed for at dygtiggøre, samt uddanne dig til instruktør - alt imens du er på højskole.

Basen for rejsen er Oures eget skihotel i de østrigske alper. Oures skihotel ligger i den gamle østrigske kurby Bad Gastein, som er en af de mest kendte ski- og kurbyer i Østrig, hvor landets største kurbad ligger. Om vinteren forvandler dalen sig til et hvidt vintersportsområde, som er en del af det eksklusive Skiamdé.

Bad Gastein indeholder skiområderne Dorfgastein, Bad Hofgastein, Bad Gastein og Sportgastein, som byder på over 200 kilometer pister med mere end 1.000 højdemeter. Lifterne bringer dig fra centrum af dalens byer op til velpræparerede og brede pister, og for freeridere er området et paradis af puddersne.

Foruden, at du får adgang til et stort og varieret skiterræn, bor du på Oures eget skihotel, hvor du får adgang til et unikt højskolefællesskab. Med eget køkken og personale, flere store fællesrum og en stor spisesal, er skihotellet den perfekte ramme for at lave højskole. Udover ski og snowboard afvikler vi morgensamlinger, fællesarrangementer og kulturcafé – vi flytter med andre ord højskolen ned i sneen.

Image Article Snowboard Højskole
Ski, Højskole, Image Article, 2 (1)

1-6 uger på ski / snowboard

Har du valgt linjefaget ski eller snowboard, har du muligheden for at komme til Østrig i 3 eller 6 uger. Hvis du har valgt et andet linjefag, kan du komme afsted i 1 eller 3 uger.

De mange uger på ski eller snowboard vil give dig mulighed for at fordybe dig, og som skielev vil du lære alt fra kortsving og carving til hvordan man kører sving i powder.

For snowboarderne gælder det alt fra kickers og bokse i parken, til carving på pisten og lækre sving i powder.

Uanset hvilket omfang du er interesseret i kortsving, carving, bokse eller kickers, er rejsen til de Østrigske Alper forbeholdt alle. Der er ingen krav til niveau, og alt udstyr - dvs. ski, snowboard, stave, støvler og hjelm - kan du låne af skolen.

Det eneste du skal gøre, er at tage beslutningen.

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 37

Social

kopieret