Full Screen Bikepark Mountainbike

Mountainbike – teknik, tricks og terræn i vores egen outdoor bikepark

Drømmer du om at mestre svingene, flyve over hop og finde balancen på to hjul? På vores mountainbike-linje dykker vi ned i den tekniske del af sporten – og det hele foregår i vores egen bikepark med ideelle forhold til træning, udfordring og udvikling.

Undervisningen tager udgangspunkt i at opbygge din tekniske kunnen – uanset om du er ny på mountainbike eller allerede har erfaring. Vi arbejder målrettet med flow og balance og fokuserer på at få kroppen og cyklen til at spille sammen. Du lærer at tage sving med fart og præcision i vores berms, og vi træner forskellige typer hop – både tables og gaps – hvor du får styr på afsæt, luftkontrol og sikre landinger.

Vi øver os også i drops – det at køre kontrolleret ud over en kant og lande med sikkerhed – samt step-ups, hvor du lærer at finde rytmen og teknikken til at komme op – med stil. Og så bruger vi tid på balanceøvelser, teknikspor og lavhastighedskontrol, som styrker din fornemmelse for både cyklen og underlaget.

Vores bikepark er en legeplads for både begyndere og øvede, og fællesskabet er en lige så vigtig del som teknikken. Vi hepper på hinanden, griner sammen – og skubber hinanden kærligt ud over komfortzonen.

Er du klar til at lære tricks, mærke suset og blive fortrolig med teknisk mountainbike? Så venter bikeparken på dig!

MØD UNDERVISERNE HER

MØD UNDERVISERNE HER

Rasmus Carlo Fabricius

Ansat på Oure Højskole som underviser i 2018. Rasmus Carlo underviser blandt andet i linjefaget Adventure og den helt nye linje Outdoor - Nord for Polarcirklen. 

Rasmus Carlo har netop vundet anden sæson af Slædepatruljen, som vises på DR.

Med en BA i Idræt og Sundhed har Rasmus arbejdet med teamudvikling og fysisk udfoldelse, siden han selv var elev på højskolen i 2008.

På Skolerne i Oure bidrager han med oplivende og nærværende energi, og højskolehjertet banker tydeligt i ham. Han har undervist på en række højskoler herhjemme og ude i verden, hvor han bl.a. har opbygget sin egen sommerhøjskole.

På adventurelinjen skaber Rasmus et trygt og inspirerende rum for læring og udfoldelse.

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 37

Social

kopieret

Hvad er mountainbike sporten?

Mountainbike er en sport, der kombinerer teknik, balance og naturoplevelser på cyklen. På højskolen lærer du at mestre bakker, stejle nedkørsler og snoede stier, uanset om du er nybegynder eller øvet. Dette fag fokuserer på tekniske øvelser, gear, bremseteknik og vedligeholdelse af cyklen. Kurset giver dig mulighed for at udfordre dig på mtb-spor og opleve outdoor-livet med ture i skov og kuperet terræn. Med træning og cykelture udvikler du både kondition og færdigheder, samtidig med ,at du nyder naturen.

Hvad lærer man i faget mountainbike?

Idrætsfaget handler om leg, teknik og kørsel på udfordrende terræn. Du træner sving, step-ups, drops og balanceøvelser på mountainbikespor. Kurset kombinerer intervaltræning og mtb-ture, hvor du lærer at veksle gear og styre cyklen sikkert. MTB giver både adrenalin og oplevelsen af flow på stier og bakker.

Fællesskab på terræn - MTB på vores højskole

Det handler lige så meget om samvær som teknik. På mtb-ture hepper vi på hinanden, deler erfaringer og skaber fællesskab på terrænet. Faget inkluderer workshops i øvelser, bremseteknik og balance, hvor alle kan deltage uanset niveau. Højskoleliv kombineres med outdoor, idræt og naturoplevelser på mountainbikespor, skovstier og kuperede ruter.

Idræt på udfordrende terræn

Idræt på udfordrende terræn kombinerer fysisk træning og mountainbike. Du kører stejle stigninger, bakker og snoede stier, mens du træner kondition, balance og kørsel på cyklen. Kurset inkluderer øvelser, mtb-ture og workshops om vedligeholdelse, smøring og justering. Højskoleopholdet giver mulighed for at udfordre dig, opleve outdoor og mountainbikes på Oure Idrætshøjskole.