Header, Højskolen, Revy

Højskolefag: Revy - 5 timer om ugen

Danmark har i mere end 150 år været kendt for sin revytradition. Revy er en teaterform, der består af sang- og dansenumre, monologer og sketch, som kommenterer på aktuelle forhold og kendte personer. Den første danske revy blev spillet nytårsaften 1849.

I faget Revy kigger vi på vores egen hverdag og vores fælles højskoleophold gennem "revy-kikkerten". Sammen skriver og udvikler vi indslag, som vi øver og sætter ind i en sammenhængende forestilling, som vi viser for vores højskolevenner i slutningen af højskoleopholdet.

Image Article, Højskolen, Revy (1)
Image Article, Højskolen, Revy

I faget berører vi både skuespilteknikker, kostumer, sminke og sceneoptræden, men vi har også blik for komik. For hvad er egentlig sjovt, og hvor går grænsen for satire? For at en revy skal fungere, må balancen findes, for det er vigtigt, at vi kan grine af os selv og hinanden, og drille på en måde, så dem det handler om, også kan grine med. 

Alle kan deltage i faget Revy - også selvom du ikke har lyst til at stå på scenen. En stor del af arbejdet ligger nemlig i skrivefasen og i instruktionen.

Skema For Højskolen (1)

MØD UNDERVISERNE PÅ REVY HER

MØD UNDERVISERNE PÅ REVY HER

Lars Hjøllund

Ansat på Oure Højskole i 2018 som underviser i skuespil. 

Lars Hjøllund er uddannet på skuespillerskolen ved Odense Teater i 2007.

Lars har lavet live impro tv i programmet Gudskelov du kom på TV3, medvirket i Lærkevej på TV2, og bevæget sig rundt i de fleste genrer på teater - bl.a. Alt om min mor og Dyveke på Folketeateret, musicalerne Mamma Mia og Skatteøen, samt flere børneteaterforestillinger og revyer.

Lars har også lagt stemme til en masse tegnefilm og reklamespeak.

Lars arbejder intensivt med den enkelte elevs udvikling og med at skabe et trygt og modigt arbejdsrum så kreativitet og mod sættes fri.

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 37

Social

kopieret