Kitesurf, Header

Boardsport og Ski/Snowboard på Oure Efterskole

Er du vild med boardsport, ski og snowboard eller er du nysgerrig for at komme i gang? På denne linje er du garanteret fart, spænding og vind i håret! Ganske enkelt en masse fede oplevelser sammen med dine nye efterskolevenner, hvor fællesskabet dyrkes i et miljø, hvor der er plads til leg og kreativitet. 

Boardsport Efterskole Skateboard Image Article Kopi Min

Gennem boardsporten vil du udover adrenalin kick, og et helt særligt fællesskab også få nogle uforglemmelige naturoplevelser, da vi på Oure er omringet af den smukkeste sydfynske natur. Her dyrker vi både windsurf, SUP, skateboarding og kitesurfing, du får altså en bred uddannelse inden for alle vores boardsportdiscipliner. Du behøver ikke være en haj på forhånd, dog er det en forudsætning, at du kan svømme 200 meter i åbent hav uden våddragt eller redningsvest. Undervisningen varetages af efterskolens dedikerede undervisere, som sørger for, at du får de helt rigtige udfordringer, der passer til dit niveau. 

På boardsportlinjen har du også den unikke mulighed for at tage certificeringer i førstehjælp, livredderprøve, DS windsurfer 1 og 2 diplom og DS Kitesurf. 

Windsurf, Boardsport, Image Article
Snowboard, Image Article

Når vinteren kommer, er du kommet i den perfekte fysiske form til tre uger på ski/snowboard i de Østrigske Alper, hvor du kommer til at bo på Oures eget skihotel, hvor fællesskabet dyrkes både på og udenfor pisterne.

MØD UNDERVISERNE PÅ BOARDSPORT OG SKI/SNOWBOARD HER

MØD UNDERVISERNE PÅ BOARDSPORT OG SKI/SNOWBOARD HER

Jeppe Bohn Djurtoft

Ansat på Oure Efterskole i 2012.

Jeppe er underviser og koordinator på Boardsport 9. og 10. klasse.

Uddannet Cand. Scient. i idræt fra Syddansk Universitet i 2015 med speciale i neurale og muskulære adaptationer ifm styrketræning.

Jeppe er certificeret instruktør i kitesurf og kajak og har desuden duelighed og VHF/SRC certifikat.

Jeppe er aktiv inden for windsurf, kitesurf, SUP, kajak, sejlads, alpin, klatring, ski/snowboard, volleyball samt div. friluftsliv.

lad os hjælpe dig på vej

kontakt os

Skolerne i Oure Idrætsvej 1

5883 Oure

Tlf: 62383838

E-mail: efterskoleadm@oure.dk

Social