Header, Kostgymnasium, Kontakt (1)

Del dine gode efterskoleoplevelser med nye elever

For at gøre starten på et efterskoleår endnu bedre, har Oure Efterskole besluttet at starte et ambassadørkorps med tidligere elever. Korpset skal være med til, at nye elever får en tryg og positiv start på efterskolelivet. 

Vi sammensætter derfor et hold af ambassadører, der kommer til at være fuld af engagement, god energi og som kan agere gode forbilleder for nye elever. 

For at blive ambassadør og en del af korps-fællesskabet, skal du have været elev på Oure Efterskole på årgang 20/21 eller før. Herudover skal du kunne deltage til infoaften + 1 ud af de 2 uddannelsesweekender og være med i den første uge af efterskoleåret. 

Vi starter vores første ambassadørkorps op for den kommende årgang 24/25.

Du kan tilmelde dig ambassadørkorpset her. 

 

 

Hvorfor blive ambassadør?

Som tidligere elev har du værdifulde erfaringer og oplevelser at dele med de nye elever. Ambassadørordningen giver dig mulighed for at:

  • Støtte nye elever: Du vil spille en central rolle i at hjælpe nye elever med at tilpasse sig skolens liv og udfordringer.
  • Skabe varige venskaber: Ambassadørordningen giver dig mulighed for at opbygge meningsfulde forbindelser med nye elever og styrke skolens fællesskab.
  • Personlig vækst: Rollen som ambassadør giver dig mulighed for at udvikle dine ledelses- og kommunikationsevner og styrke dit cv.
  • Netværk: Du har muligheden for at bibeholde og udvikle dit netværk med tidligere Oure-elever. Sammen får I teamlederuddannelse og diverse uddannelsesdage forud for skolens introforløb.
Image Article, Efterskole, Ambassadørkorps 2
Image Article, Efterskole, Ambassadørkorps 2 (2)

Hvad indebærer det?

Ved at deltage i en uddannelsesweekend i foråret bliver du som ambassadør klædt på til at indgå i skolens årlige introforløb.

Indholdet på weekenderne er bl.a.: 

  • Introduktion og undervisning i forskellige energizers, navnelege og tillidsøvelser
  • Teambuildingøvelser - herunder teori omkring facilitering samt debriefing
  • Procesarbejde omkring "det gode efterskoleophold", "ambassadørkorpset som kulturbærer" og "teamlederrollen på godt og ondt"
  • Undervisning og indsigt i vores "fælles sprog på Oure" herunder mødet mellem mennesker, inkluderende fællesskaber og kommunikation
  • Teamidræt som spiludvikling og gamle lege, herunder aktivitetsudvikling
  • Teori og proces omkring personligt lederskab, teamudvikling og konflikthåndtering
  • Volleyturnering og høvdingeboldturnering mm. med vores elever
  • Hygge og fællesskab i ambassadørkorpset 

Vigtige datoer

  • D. 18. Jan. Kl. 20: Onlineaften for tilmeldte ambassadører 
  • D. 12. - 14. april (fredag kl. 16.00 - søndag kl. 10.00): Uddannelsesweekend. Du skal kunne deltage i uddannelsesweekend 1 eller 2.
  • D. 24. - 26. maj (fredag kl. 16.00 - søndag kl. 10.00): Uddannelsesweekend. Du skal kunne deltage i uddannelsesweekend 1 eller 2.
  • D. 9. - 15. august: Introuge med de nye elever

 

Image Article, Efterskolen, Vigtige Datoer (1) (2)
Image Article, Efterskole, Ambassadørkorps

Sådan bliver du en del af korpset i 2024

Vær med til at skabe en positiv start for vores nye elever, og del dine værdifulde oplevelser som tidligere elev. Bliv ambassadør og hjælp med at forme fremtiden for Oure Efterskoles fællesskab.

Vi skal bruge ca. 60 tidligere elever om året, så tag fat i din gamle roommate og tilmeld jer ambassadørkorpset. Efter online infoaften er det muligt at tilmelde sig ambassadørkorpset. 

For yderligere oplysninger eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på ambassador@oure.dk

lad os hjælpe dig på vej

kontakt
Tlf: 62 38 38 38

Social

kopieret