Skolerne i Oure Sport & Performance
Kontakt os Bestil materiale Sitemap
   
 
Oure forside  Pressemeddelelser
 
Kun Danmarks Bedste

DM_gym_02DM_gym_04DM_gym_05DM_gym_06
DM_gym_07DM_gym_08DM_gym_09DM_gym_14
DM_gym_01DM_gym_10

”Vi har i hvert fald de flotteste trøjer.”
Sådan lød kommentaren fra de medrejsende piger, på sidelinjen ved Campusvej i Odense, hvor der mandag d. 19. oktober blev spillet DM i gymnasiefodbold.

I semifinalen mod Rødovre Gymnasium var Oure endda ikke iført deres sædvanlige røde dragter, men trukket i deres blå udebanesæt. Dog var konkurrencen ikke stor fra sjællænderne i spraglet rødt og tilfældige shorts. Men nu skal det selvfølgelig ikke handle om hvilket tøj man er iført.

DM_gym_03

Fodboldmæssigt var der bare ikke den store udfordring for de toptrænede Ourespillere, som i Thune Holms grundlæggende æstetisk anlagte og seværdige spillestil altid er en fornøjelse for tilskuerne at følge. Også i semifinalen måtte de fysisk stærke forstadskøbenhavnere således, som alle tidligere i turneringen havde gjort det, sænke sværdet da Søren Post med et elegant vip over målmanden sendte bolden i nettet fra en spids vinkel.

DM_gym_11

I finalen ventede så de regerende mestre fra Tornbjerg, som blandt flere talte mange spillere fra OB’s ligahold som ligger i toppen af landets række. Et skræmmende hold skulle man mene. Lige bortset fra hvis man er elitespiller på Oure.
Til trods for at Oure jo som bekendt ikke har noget superligahold, eller betaler spillere med store kontrakter, er deres gymnasiums elitehold i stand til at tiltrække flere af landets mest lovende talenter. Selvom deres resultater ikke kan læses på sidste side af Ekstra Bladet mandag, nyder disse spillere en dagligdag på Oures Fodboldakademi, hvor der i stedet for resultater i avisen hver dag bliver fokuseret intenst på deres konstante udvikling som fodboldspillere på allerhøjeste niveau.

DM_gym_12DM_gym_13

Derudover kan det nævnes, at de hver weekend spiller mod det oversiddende hold fra landets bedste U19-række. Derfor var det en iskold, blot 16årig, Thomas Poulsen der lagde en hård bold under en af landets bedste ungdomsmålmænd til 1-0 i finalen.
Derfra lignede en tæt kamp næsten at kunne være afgjort, men endnu en gang viste de teknisk insisterende akademispillere fra Oure hvor stor betydning den udviklende og seværdige del af deres spil har for dem. Hvor mange andre hold ville have opført sig som skildpadder, fortsatte Oure til sidste fløjt det risikovillige fremadrettede spil, til trods for snart særdeles ømme ben. Dette betød også at Tornbjerg fik chancer i den anden ende, som de med 2 minutter tilbage af den forlængede spilletid omsatte til en 2-1 sejr. Oure fortsætter ufortrødent deres stræben mod det bedste og til enhver tid flotteste fodbold.
Men Danmarksmestre, det blev Danmarks Bedste Gymnasium desværre ikke i denne omgang.

DM_gym_15


© Foto: Ulrik Bredegård


Siden er sidst opdateret d. 21-10-2009 af   Til top
Printvenlig version
 
         

Skolerne i Oure Sport & Performance     Idrætsvej 1     5883 Oure     Telefon: 62 38 38 38     Fax: 62 28 18 85     E-mail: info@oure.dk