Skolerne i Oure Sport & Performance
Kontakt os Bestil materiale Sitemap
   
 
Oure forside  Sommerkurser  Specialkurser  Mountainbike
 
Mountainbike


 

Vil du lære at bruge en MTB til mere end bare flade stier, og veje, og samtidig opleve flot sydfynsk natur, så er dette kursus, en uge med tryk på sjov og udfordring, noget for dig.

"Singletrack” – et begreb dækkende over et smalt, ofte snoet og udfordrende stykke skovsti, som du, efter at have gennemkørt det på MTB, vil mindes med et smil. Sådan kan dette kursus kort beskrives. Vi tager, i løbet af ugen, på en sydfynsk skov-safari og afprøver, og oplever de forskellige skoves udfordrende stier og flotte natur. Gennem kurset vil vi løbende arbejde med individuel MTB-teknik, og forståelse for MTB’ens opsætning og indstilling, og derfor kan alle fra nybegynder til supermotionist få et stort udbytte af kurset. Under kurset præsenteres det nyeste cykelgrej til terræncykling, og der arbejdes med nødreparation og vedligeholdelse af cyklen. Har du egen MTB og sko/hjelm, må du meget gerne medbringe og benytte dette.

Kurset gennemføres af tidligere MTB-landsholdsrytter, nuværende underviser og træningscoach Kim Petersen samt MTB-lærer og sportspsykologisk konsulent Morten Hansen.

Kim Petersen er idrætsuddannet fra Syddansk Universitet, og har været landsholdsatlet i fem forskellige sportsgrene. Forkærligheden for cykling og specielt opbygningen af træningsbelastningen, inden for denne sportsgren, ligger tilbage fra hans opvækst i Kalundborg i et elitært cykelmiljø med den tidligere 3-dobbelt MTB- verdensmester Henrik Djernis i spidsen. Kim har deltaget i seks VM’er i flere cykeldiscipliner og har som træner bistået adskillige ryttere op til OL-niveau med træningsplanlægning og guidelines.

Morten Hansen har kørt mountainbike på eliteplan en årrække. Han er cand.scient. i idræt og psykologi, og arbejder til dagligt som sportspsykologisk konsulent, hvor han hjælper atleter til at præstere deres bedste, bl.a. med de Team Danmark-elever, som går på Oures gymnasium.
Han underviser i sportspsykologi, og er linjelærer på adventurelinjen på Oure Højskole, hvor mountainbike er en af disciplinerne, sammen med bl.a. klatring, havkajak og kystlivredning. Han underviser desuden som ekstern sportspsykologisk konsulent for Team Danmark og på DIF’s diplomtræneruddannelse.

Kim og Morten tester Mountainbikes og grej for Politiken læs mere på www.politiken.dk/motion.

Et intensivt højskoleophold. Ud over mountainbike, byder ugeprogrammet på foredrag, historisk kultur-tour og flere forskellige aktivitetstilbud. Alt dette står der mere om på siderne: Foredrag og historisk Kultur-tour.

PRIS & KURSUSPERIODE

Uge 29: 18. juli – 24. juli
Uge 30: 25. juli – 31. juli

Pris: 4.750,-


Ret til ændringer forbeholdes.


Siden er sidst opdateret d. 9-12-2009 af Webmaster  Til top
Printvenlig version
 

Sommer 2010

Generel info

Tilmelding via PC 

Tilmelding via MAC

 

Sommer 2010

Specialkurser

Læs mere om:

Hent samlet pdf

 

         

Skolerne i Oure Sport & Performance     Idrætsvej 1     5883 Oure     Telefon: 62 38 38 38     Fax: 62 28 18 85     E-mail: info@oure.dk