Oure Adventure Race Menu

Oure Adventure Race

    Velkommen til Oure Adventure Race 2013

     


    Skolerne i Oure giver dig muligheden for at opleve det fantastiske Sydfynske Øhav i et af vores 2 store adventureraces i Kr. Himmelfarts-weekenden d. 9.-11. maj:

    - Oure Adventurerace XPD, der er et master-race under Dansk Adventure Race Cup (DARC)

    - Oure Adventurerace Challenge, der er åbent for alle

     

    Oure har i flere år lavet spektakulære adventureraces for skolens elever – og med langt over 150 adventure-elever er skolen i den grad med til at sætte sit præg på adventuresporten i Danmark. Derfor laver vi igen et race der er åbent for alle!

     

    Deltagerne i sidste års race fik en oplevelse og udfordring ud over det sædvanlige, hvilket I kan læse mere om på boostadventure.dk.


    Vi har lavet 2 super races, der begge tager udgangspunkt i den klassiske ekspeditionstanke. Vi har set på, hvad der kendetegner Sydfyn - og her er det Sydfynske Øhav ganske enkelt umuligt at komme uden om.


    Ruten er lavet stort set uden sløjfer, stjerner og opsatte samarbejdsøvelser, hvormed I får følelsen af at bevæge jer over store afstande, hvor naturen konstant giver udfordringer og stiller maksimale krav til udstyr, fysik, psyke og samarbejde.

     

    Efter racet, lørdag eftermiddag, holder vi et grillarrangement, hvor de fleste deltagere har fået hvilet sig, vasket cykler og samlet stumper. Her får I tid til at udveksle anekdoter, snakke vejvalg og få fyldt de tømte depoter op…

     

    Der vil desuden være præmieoverrækkelse og blive vist billeder fra racet, samt trukket lod blandt de hold, der deltager i grillarrangementet, om en adventurerejse til skolens hotel ved Alpe d´Huez i Frankrig.

     


    Oure Adventurerace er en del af Explorer Det Sydfynske Øhav, der...

    ... er en måned med de nyeste friluftsoplevelser.
    ... åbner dine øjne for Danmarks bedste friluftsområde.
    ... giver dig mulighed for at prøve noget helt særligt i nærkontakt med naturen.




    Se også:

    Henter data... Henter data...

    kontakt

    Skolerne i Oure Sport & Performance

    5883 Oure

    Telefon: 62 38 38 38
    Fax: 62 28 18 85

    E-mail: info@oure.dk