Læs mere om livet på Oure Gymnasium her!
Læs mere om livet på Oure Gymnasium her!
Læs mere om livet på Oure Gymnasium her!
Læs mere om livet på Oure Gymnasium her!
Læs mere om livet på Oure Gymnasium her!
Læs mere om livet på Oure Gymnasium her!
Læs mere om livet på Oure Gymnasium her!
Læs mere om livet på Oure Gymnasium her!

Gymnasium Menu

Kvalitet og evaluering

    Evaluering 2007/2008

    Skolerne i Oure Sport&Performance: Elevernes undervisningsmiljøvurdering for skoleåret 2007/2008.


    Nærværende undervisningsmiljøvurdering er udarbejdet i henhold til Lov nr. 166 af 14. marts 2001 - Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

     

    Nedenstående undervisningsmiljøvurdering er udarbejdet på baggrund af elevernes/elevrepræsentanternes evalueringer af skoleåret 2007/2008 på henholdsvis efterskolen, gymnasiet og højskolen med særlig henblik på elevernes opfattelse af det æstetiske, det psykiske og det fysiske undervisningsmiljø.

     

    På efterskolen og gymnasiet er evalueringen foretaget løbende på elevrådsmøder – med deltagelse af elevrådsrepræsentanterne og repræsentanter fra de to skolers ledelse.
På højskolen er vurderingerne foretaget i sammenhæng med evalueringen af forårskurset 2007 og efterårskurset 2008.

     

    Vi har på Skolerne i Oure valgt at opdele undervisningsmiljøvurderingen i 2 dele: Én del, der omhandler det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø og bo- og fritidsfaciliteter og én del, der omhandler det psykiske undervisningsmiljø.

     

    Det skal endvidere understreges, at vi i vores undervisningsmiljøundersøgelse vælger, at medinddrage boområderne og fritidsfaciliteterne, da alle tre skoler også er kostskoler.

     

    Vurdering af undervisningsfaciliteterne: Evalueringerne har givet udtryk for en generel tilfredshed med undervisningsfaciliteterne – specielt med hensyn til undervisningsfaciliteter inden for sport og performance (dans, skuespil og musik). Der er for eksempel udtrykt meget stor tilfredshed med skolens nye Musikhus, ligesom standarden i Det naturvidenskabelige hus er blevet højnet i løbet af skoleåret.
Der har været rettet en velbegrundet kritik af, at skolerne har manglet nok store og luftige lokaler til den boglige undervisning. Det har betydet, at skolernes ledelse har besluttet at oprette et større antal nye store klasseværelser: 
2 nye store lokaler på Bondestedet, 3 lokaler i Den gamle ungdomscafé, indretning af 2 nye lokaler i forbindelse med udvidelse af spisehuset (der samtidigt dækker et udtalt for lektiecafé for skolernes efterskoleelever og gymnasiets 1 G-elever), samt ekstra indretning af 2 lokaler på Kurstedet.
En anden kritik, der er blevet rettet mod skolens undervisningsfaciliteter har drejet sig om indretningen med projektorer. Dette har betydet en principbeslutning om, at alle undervisningslokaler over en årrække skal udstyres med projektorer. Dette betød i skoleåret en kontant investering på 150.000 kr., der vil blive fulgt op de kommende år.
Endelig er der blevet rejst en kritik af, at skolen gør for lidt ved den æstetiske indretning – i forhold til plakater på væggene i klasselokalerne – også denne kritik har skolen taget til efterretning. Det betyder, at ledelsen har påbegyndt en forskønnelseskampagne.

     

    Vurdering af fællesfaciliteterne: En gennemgående kritik af fællesfaciliteterne i løbet af skoleåret var rettet mod, at Spisehuset opfattes af eleverne som for lille og trangt og præget af for megen larm og støj i forbindelse med afvikling af spisningen. 
Som følge af denne kritik besluttede skolernes ledelse, at gennemføre en udbygning af Spisehuset og samtidig indrette hele Spisehuset med nye borde/bænke, der både sænker støjniveauet og giver et langt bedre æstetisk helhedsindtryk. I forlængelse af disse store beslutninger er en række forskønnende initiativer besluttet. Endelig blev det besluttet, at indrette de 2 før omtalte lektiecaféer i forbindelse med udbygningen af Spisehuset.
Eleverne på højskolen og gymnasiets 2. og 3.G-elever udtrykker tilfredshed med Hovedbygningens indretning som fællesfacilitet. Særlig fremhæves Vejstrup-caféen, som det naturlige mødested.
Der er en række forslag til, hvorledes stueetagen kan indrettes, så den i højere grad kan udgøre en hyggelig ramme omkring elevernes fritidsaktiviteter.
Dette er igangsat i en løbende proces, hvor det allerede på den kort sigt vist sig, at hovedbygningen i endnu højere grad er det helt centrale fællesrum for højskole og 2..3.g elever.
Efterskoleeleverne og eleverne i 1.G. har i løbet af skoleåret rettet kritik af de eksisterende forhold i ungdomscaféen = Ourecaféen.
Denne berettigede kritik af elevernes fritidsfaciliteter førte til, at skolernes ledelse i løbet af skoleåret tog en beslutning om en større investering. Det blev besluttet at bygge en ny stor ungdomscafé i tilknytning til Spisehuset. Denne nye store tilbygning suppleres desuden op med, at en stor del af kælderen inddrages i projektet med en ny biograf og andre fælles faciliteter. 
Denne tilbygning og udbygning er gennemført i løbet af vinteren 2008-09.
Skolens fælles ydre områder har ligeledes været kritiseret for manglende æstetik og udnyttelsesmuligheder. Denne kritik har medført, at ledelsen har lovet at udarbejde en plan til investering i de ydre områder i løbet af 2008-09, der retter sig mod både funktionsmuligheder og det rent æstetiske.

     

    Vurdering af boområderne: Eleverne er generelt tilfredse med skolerne boformer. 
Efterskolens og gymnasiets 1.G-elever, der primært er indkvarteret i de røde bohuse, udtrykker sammenstemmende tilfredshed med boformen – men der er samtidig med blevet rettet en kritik af to forhold: De gamle drivhuse samt den generelle standard i bohusene.
Denne kritik har medført en beslutning om at erstatte drivhusene i alle bohusene med nye forstuer. Denne forbedring af indkvarteringsforholdene vil være endelig afsluttet inden sommerferien 2009.
Der blev ligeledes besluttet at gennemføre en renovering af alle bohusene i løbet af skoleåret 2008-09 ligeledes afsluttet inden sommerferien 2009.
Eleverne på Højskolen og gymnasiets 2. og 3. G-elever udtrykker tilfredshed over indkvarteringen i Å-husene, Vejstrup- og Oure-fløjene og i Hovedbygningen. En række mindre forbedringer er blevet foreslået fra elevernes side – disse forbedringer er blevet besluttet og gennemført. Der er her tale om forbedringer af de fællesrum, der er knyttet til boområderne samt fællesfaciliteter i det frie rum.

     

    Det psykiske undervisningsmiljø: Generelt giver eleverne på de tre skoler udtryk for, at det psykiske undervisningsmiljø samt skolemiljøet i videre forstand er positivt og udviklende.
Skolernes værdigrundlag understreger betydningen af at skabe et åbent og dialogisk miljø, hvor samarbejdet mellem elever og skolernes ansatte bygger på gensidig respekt og forståelse. Det er ligeledes centralt, at den daglige omgangsform og samtaleform er udtryk for denne gensidige respekt. 
Formuleringen frihed under ansvar er ligeledes en betydningsfuld værdi i dagligdagen, der selvfølgelig har forskellige betydninger i forhold til elever under og over 18 år.
Selvom der selvfølgelig er en lille gruppe elever på de enkelte skoler, der også i skoleåret 2007-08 har måttet forlade skolen før kursusafslutning, må elevernes evaluering angående det psykiske miljø på skolerne siges at være yderst positiv. Eleverne kan generelt tilslutte sig skolernes værdier og den gensidige samværsform som disse værdier udmønter sig i. 
At dette er tilfældet, bekræftes af, at eleverne i stort omfang anbefaler skolerne til andre ,og at antallet af søskende til tidligere elever er stigende på skolerne.

     

    Efterskolen elever: I forhold til det sociale og pædagogiske netværk om eleverne har efterskolernes elever udtryk tilfredshed med den nye klasselærerordning, der blev startet i skoleåret 2007-08 som supplement til huslærerordningen.
Efterskolens elever har givet udtryk for, at de godt forstår det hensigtsmæssige i at lave en opdeling mellem 9. og 10. klasse. De kan også godt se, at 9.klasseseleverne får mere rum til at folde sig ud uden ”de store.” Samtidig med giver elevrådsrepræsentanterne udtryk for, at der skal være flere aktiviteter på tværs af 9. og 10. klasse. 
Vurderingen af huslærerordningen vurderes meget forskelligt af eleverne. Der fremgår, at huslærerordningen er meget bestemt af den enkelte huslærer. Denne problemstilling skal ledelsen arbejde videre med i forhold til videreudvikling af hele huslærerordningen.

     

    Kostgymnasiets elever: I skoleåret 2008-2009 har vi intensiveret arbejdet med elevrådene, idet vi har et elevråd for 1.g samt et for 2.g og 3.g. Ledelsen deltager i alle månedlige møder, hvilket sikrer en hurtig behandling af de sager, som bliver diskuteret. Af møderne fremgår det, at eleverne er tilfredse med stx-undervisningen og deres sport og performance. Ligeså er eleverne i 2.g og 3.g meget tilfredse med kostskolen og de tiltag, ledelsen tog ved skoleårets begyndelse. Ansættelsen af en ny kostinspektor og kostpædagog, som hver dag arbejder med samtaler og aktiviteter med eleverne, har styrket såvel elevernes fællesskab som den enkelte elevs velbefindende. Eleverne i 1.g har rejst berettiget kritik af vores kostskolekoncept for 1g. Huslærerordningen afhænger meget af den enkelte huslærer, hvilket giver anledning til yderligere udviklingsarbejde med huslærerne. Eleverne udtrykker desuden behov for arrangementer, udflugter o.l som kan stifte fællesskab på tværs af klasser og sport og performance. For at højne dette arbejde, har vi ansat en 1.g kostinspektor til det kommende skoleår, som skal arbejde tæt på eleverne sammen med huslærerne. Kostinspektor får ansvaret for en samlet plan for hele året i 1.g, ligesom vedkommende skal arbejde med at sikre at vores værdier efterleves i det daglige arbejde i endnu højere grad.

     

    Højskolens elever: Det har været helt afgørende for kvalificeringen af højskoleelevernes sociale rum, at der er blevet sat endnu mere fokus på den voksne del af skolerne med elever over 18 år. Der er i endnu højere grad sat fokus på sammenhængen imellem eleven, medarbejderne og de rammer, der er blevet sat. Det samarbejde, der etableres imellem eleverne og medarbejderne bestemmer de rammer, aktiviteter og spilleregler, der løbende udvikles.
Fra ledelsens side arbejdes der i det kommende år endnu mere med at udvikle samarbejdsformerne med eleverne, i forhold til at kunne inddrage elevernes potentiale, som en integreret del af det voksne liv på højskolen.

     

    Generelt har eleverne på de tre skoler positivt modtaget udvidelsen af skolernes linieprofil med musik. Skolerne bliver med moderne dans og ballet og musik og derefter med teater i 2008-09 i højere grad end tidligere præget af elever med kunstneriske interesser. Sport og Performance er således udtryk for en jævnbyrdighed mellem sporten og de kunstneriske fag. Denne kendsgerning ændrer skolens liv og elevsammensætning. Dette forhold har eleverne været opmærksomme på og hilser ændringen af det mentale miljø velkommen.

     

    Skoleledelsen april 2009


    Se også:

    Henter data... Henter data...

    kontakt

    Skolerne i Oure Sport & Performance

    5883 Oure

    Telefon: 62 38 38 38
    Fax: 62 28 18 85

    E-mail: info@oure.dk